Regeringen vil flytte penge til de kommuner, som er hårdest økonomisk belastet af mange børnesager.

Det er præcis det, som ser ud til at ske, idet forslaget især rykker penge fra de relativt velstillede hovedstadskommuner til de deciderede yderkommuner som Lolland, Tønder, Kalundborg, Brønderslev, Morsø og Haderslev.

Selvom der stadig er usikkerhed om de samlede tal, så viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget, at regeringen meget præcist vil flytte penge fra kommuner med få sociale problemer til kommuner med mange sociale problemer. Analysen er baseret på data for udgifter til anbragte børn og refusioner i 2018 samt regeringens forslag.

I denne analyse har vi antaget, at den samlede vækst i refusioner bliver på én milliard kroner fra de nuværende 670 millioner kroner, og at kommunernes vækst i refusionsprocenten vil være ens for de ekstra penge. Vi har testet følsomheden for ændrede beløb, og det ændrer ikke billedet af vindere og tabere på reformen væsentligt.

Hvis den nye refusionsordning udløser en vækst i de samlede refusioner på en milliard kroner, så vil den nye ordning netto flytte cirka 154 millioner kroner fra kommuner med få børnesager til kommuner med mange børnesager.

Derfor er tallene usikre

Ingen har angiveligt et samlet overblik over, hvor stort et ekstra beløb, som staten vil komme til at udbetale i ekstra refusioner i sager om anbragte børn på grund af forslaget om øget refusion.

Årsagen er, at reformen består af tre elementer.

Skal igennem alle sager med håndkraft

Kommunerne har umiddelbart svært ved at give et bud på effekten af den nye refusionsreform, fordi det kræver en manuel gennemgang af alle børnesager for at få et overblik over, hvilke børn der er søskende og dermed i fremtiden bliver en refusionssag.

Lolland er den kommune i Danmark, der har flest børnesager pr. 1.000 0-17-årige, og her skal kommunen igennem mere end 1.200 sager.

___________________________________________________________________________________

Sådan har vi gjort:

Ud fra Statistikbanken REGK100 har vi taget udgifterne på konto 5.28.20, 5.28.22, 2.28.23 og 5.28.24. En del af disse udgifter vedrører flygtninge med 100 pct. refusion, og disse er trukket ud. Herefter er de samlede nettoudgifter til anbragte børn 9,162 millioner kroner.

Herefter har vi trukket de statslige refusioner på konto 5.22.07 grp, 1, 2, 3, 4 ,5, 18 og 20.

Vi har herefter udregnet den aktuelle refusionsprocent og antaget at de ekstra penge fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne fordeles forholdsmæssigt efter udgifterne. Forklaringen på dette er, at de nye principper især vil øge refusionsprocenten hos kommuner med en lav refusionsprocent. Vi har derefter lagt refusionsprocenten fra de gældende regler og de nye regler sammen til en ny fremtidige refusionsprocent.

Tabet på bloktilskuddet er fordelt efter folketallet 1. janaur 2018.

Alle tal er fra 2018.