Årets finanslov er først og fremmest markant ved, at den giver et solidt løft til den offentlige velfærd. Dermed har rød blok leveret på valgløfterne, og samtidig har der været plads til, at hvert parti har fået sat sine egne aftryk på finansloven.

Den muntre stemning og glæden efter forliget kan dog hurtigt vise sig at være en engangsfest for lånte penge. Der er nemlig kun blevet råd til det historiske løft i velfærden, fordi forligspartierne har skrabet bunden af finansministerens skattekiste. Og dermed tegner de kommende års finanslove til at blive langt sværere.

Partierne har skrabet bunden på to måder.

Først og fremmest har man brugt en række skatteforhøjelser, som for rød blok lå lige for. Det drejer sig om arveskatten, stramning af beskatningen af leasede firmabiler, annullering af ophævelse af skat på fri telefon, afskaffelse af hovedaktionærnedslaget og genindførsel af registreringsafgift på fly.

Finansministeriet hjælper ikke offentligheden med skematiske oversigter over skatteforhøjelserne, men samlet nærmer det sig to milliarder kroner.

Men selvom man dermed har tømt skufferne for nemme skattestigninger, så har man samtidig tømt Finansministerens reserver.

Skaber større udfordring for finanslov 2021

Dermed får regeringen og dens støttepartier et svært udgangspunkt, når der skal forhandles finanslov for 2021 om et års tid.

Hvis rød blok vil fortsætte med tydeligt løft af velfærden de kommende år, så skal partierne finde nye skatteforslag, som kan favne både De Radikales modstand mod højere marginalskatter på arbejde og Enhedslistens krav om, at det er de rige, som skal betale.

Alternativt skal man i gang med at finde besparelser på de offentlige budgetter. Men her løber man hurtigt ind i den ideologiske uenighed mellem De Radikale og Enhedslisten. For mens Enhedslisten givetvis kan finde en række spareforslag, som vil ramme erhvervslivet, så er det no-go for De Radikale. Det viste partiets veto mod øget egenbetaling fra virksomhedernes for medarbejdernes sygedage.

På samme måde lykkedes det i år at give De Radikale markante indrømmelser på udenlandsk arbejdskraft ved at indføre stramninger i reglerne til bekæmpelse af social dumpning. Men det er også svært at gentage, når De Radikale om et år vil have nye arbejdsudbudsreformer for at kompensere for den opsugning af arbejdskraft, som en række af de røde partiers mærkesager medfører.

Så nok har finansloven i år været en velfærdsfest, som ikke er set mage siden de glade nullere, da Danmark troede, vi kunne købe hele verden. Men spørgsmålet er, om rød blok løber ind i tømmermændene allerede i første halvdel af af første valgperiode.