Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 skal tildeles færre penge.

I hvert fald hvis det står til regeringen, der i sit finanslovsudspil lægger op til en kraftig beskæring.

Sidste år modtog vagtcentralen otte millioner kroner, men nu lægger regeringen op til at beløbet skal beskæres til to millioner kroner på finansloven for næste år.

Det er penge, der kan få store konsekvenser for arbejdet med dyr i nød, mener Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse.

– Hvis man har brug for hjælp til dyr i nød er 1812 blevet et sted, folk ved, de kan henvende sig for at få hjælp.

– Vi har et stort beredskab og kan levere lige den hjælp, der er brug for. Men bliver der beskåret så betydeligt i vores tilskud, vil vi slet ikke kunne levere den service, vi gør i dag, siger hun.

Påkørte hjorte, katte i kasser eller vanrøgte dyr. Det er blot nogle af de dyr, som Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 modtager opkald om hver dag.

I 2018 modtog vagttelefonen knap 120.000 opkald fra folk, der havde fundet et dyr med brug for hjælp.

Men der bør slet ikke skæres i midlerne til Dyrenes Beskyttelse, mener Erling Bonnesen, der er dyrevelfærdsordfører i Venstre.

– Det er under al kritik, at regeringen vil beskære i midlerne til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral. Jeg kan ikke se, der er behov for en beskæring.

– Derfor vil jeg også appellere kraftigt til partierne i rød blok, der forventes at indgå finanslov, for at sikre at det her ikke sker, siger han.

Erling Bonnesen ser gerne, at midlerne til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral forbliver på samme niveau som sidste år.

Dyrenes vagtcentral er det tætteste, man kommer på et 112 for dyr.

/ritzau/