Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen overvejer at skaffe omkring 4,6 milliarder kroner ekstra til offentlige udgifter ved at hæve skatter og afgifter med 2,3 milliarder kroner og ved at svække statens saldo med 2,3 milliarder kroner. Det fremgår af en artikel i Altinget, som har fået fat i en “foreløbig prioriteringsskitse fra Finansministeriet.”

Notatet er, som navnet antyder, alene udtryk for overvejelser, men det er interessant, fordi det giver et billede af, hvor svært regeringen kan få ved at indfri sine valgløfter.

For planen indeholder en række finansieringskilder, som det formentlig kan blive svært for regeringen at skaffe flertal for på grund af radikal modstand. Det gælder:

• Annullering af en planlagt forhøjelse af aktiesparekontoen (0,1 milliarder kroner)
• Annullering af afskaffelse af skatten på fri telefon (0,6 milliarder kroner) De radikale har tidligere udtalt til DR, at de sådan set godt vil bevare skatten på fri telefon, men at pengene skal gå til lempelser af skatten på arbejde og ikke til nye offentlige udgifter
• Forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode (0,2 milliarder kroner)
• Svækkelse af den statens saldo (2,3 milliarder kroner)

Alt i alt er der altså 3,2 milliarder kroner, som det kan blive vanskeligt at få radikal støtte til.

Det tal skal ses i forhold til, at der ifølge notatet kun vil være 2,9 milliarder kroner tilbage til ekstra velfærd, når der er betalt 3,2 milliarder for de allerede indgåede aftaler med kommuner og regioner samt de såkaldte ubetalte regninger for 3,4 milliarder kroner.

Hvis de radikale teoretisk set siger nej til at alle punkterne, og regeringen ikke finder andre finansieringskilder, så vil der principielt mangle 300 millioner kroner bare for at finansiere aftalerne med kommune og regionerne samt de ubetalte regninger.

Og så er der ifølge Altinget ikke afsat nogen penge hverken til at afskaffe de årlige sparekrav på kulturområdet, til minimumsnormeringer eller på det grønne område.

Årets finanslovsforhandlinger tegner dermed til at få et stort fokus på indtægtssiden, og dermed vil de politiske uenigheder mellem på den ene side de klassiske røde partier og på den anden side De Radikale komme i centrum. I den sammenhæng gør det ikke livet nemmere for regeringen, at De Økonomiske Vismænd meget klart har advaret mod at lempe finanspolitikken.

Regeringen forventes at komme med et udspil til finanslov inden Folketingets åbning den 1. oktober.