Af Arne Ullum, [email protected]

En procentuel meget lille besparelse på handicapområdet i Københavns Kommune er pludseligt blevet central i kommunernes krav om flere penge til handicapområdet ved de årlige økonomiforhandlinger, som netop nu kører i Finansministeriet.

Årsagen er, at social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på den ene side kræver at kommunerne bruger pengene mere effektivt og samtidig reelt har undsagt en besparelse på 5,8 millioner kroner, som Københavns Kommune har gennemført i et forsøg på at bremse den kraftige udgiftsvækst på området.

Så sent som i sidste uge skrev ministeren i et svar til Folketinget om handicapbesparelserne i København:

“Det berører mig dybt at se borgere, som oplever, at de ikke får tilstrækkeligt med hjælp og støtte, og som er bekymrede for fremtiden. Jeg kan også sagtens leve mig ind i, at det kan være svært at forstå, hvorfor den støtte, som man som borger hidtil har fået, pludselig skal ændres.”

Ministeren skriver i sit svar ikke noget om regeringens krav om, at kommunerne  overholder serviceloftet, og at udgifterne på området stiger kraftigt, men forholder sig alene til om besparelsen er lovlig.

Sagen har vakt frustration blandt kommunerne, som føler sig fanget i et krydsfelt mellem en regering, der på den ene side undsiger kommunerne, når de gennemfører tiltag for at overholde budgetterne, og på den anden side ikke er klar til at give kommunerne de ekstra penge, som ifølge kommunerne er nødvendige for at undgå besparelserne.

I 2020 kræver KL ifølge NB-Økonomis oplysninger cirka 700 millioner kroner på voksen og ældreområdet.

Frank Jensen kræver flere penge

Den frustration er angiveligt  baggrunden for at Københavns overborgmester Frank Jensen (S) er gået i pressen med et krav om, at kommunen skal have flere penge fra staten, hvis kommunen skal fjerne alle besparelserne på socialområdet, som i alt beløber sig til 84 millioner kroner.

Besparelsen skal ses i sammenhæng med, at borgerrepræsentationen ifølge overborgmesteren gav socialområdet 90 millioner kroner ekstra i 2019-budgettet svarende til 30 procent af det beløb, som kommunen havde til rådighed.

“Vi vil forsøge at få dem fjernet. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at Københavns Kommune er presset økonomisk på socialområdet. Det er alle kommuner i øjeblikket,” siger Frank Jensen til TV2/Lorry.

En række københavnske kommunalpolitikere har efter socialministeren første gang udtalte sig kritisk om besparelserne på handicapområdet til TV2/Lorry udtalt, at de er overraskede over effekten af besparelserne. Men politikerne var advaret om, at der ville komme klager fra borgerne.

“Forslaget forudsætter, at serviceniveauet sænkes. Der må derfor særligt i starten af implementeringsfasen forventes en stigning i afprøvningen af sager i Ankestyrelsen,” hedder det således sagsfremstillingen til det møde, hvor Socialudvalget godkendte besparelserne.

5,8 millioner bliver til “massive besparelser”

Selvom besparelsen på handicapområdet kun er på 5,8 millioner kroner, så har de vakt stor debat i hovedstaden.

Det skyldes, at de nye standarder betyder, at nogle handicappede kan se frem til, at de skal flytte fra deres bosted. Desuden bliver antallet af støttetimer til eksempelvis ferier beskåret, ligesom der bliver færre ture ud af huset og færre skoledage.

Københavns Kommune udgør ifølge bloktilskudsnøglen 10,22 procent af den kommunale økonomi i Danmark, og dermed svarer besparelserne i København på handicapområdet til cirka 580.000 kroner i en gennemsnitskommune i Danmark.

Københavns serviceniveau er lidt under tre udvalgte hovedstadskommuner

Det nye serviceniveau for hjælp til handicappede er ifølge en analyse fra forvaltningen i København lidt under serviceniveauet i tre udvalgte hovedstadskommuner. Der foreligger ingen analyse af, hvordan serviceniveauet er i forhold til andre kommuner.

Sådan skal du læse skemaet: VUM er en norm for, hvor hvor stort et støttebehov en person har, A er mindst og G er størst.

Ændring 13.24 : Underrubrikken er ændret, så det præciseres – som det også fremgår af teksten – at handicapbesparelserne er blevet centrale for kommunernes krav om flere penge. Tidligere formulering kunne forstås således, at besparelserne er centrale ved selve forhandlingerne.