NB! Dette er en rettelse af en fejl i en tidligere artikel, hvor vi skrev det modsatte, nemlig at der havde været en samlet stigning i borgere på beskæftigelsesydelser. Det var forkert. På grund af fejlen er også store dele af teksten i artiklen ændret. 29.8. kl. 15:30 

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det sidste år har der været et fald i det samlede antal borgere på beskæftigelsesydelser på halvanden procent. På landsplan er andelen af borgere på A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge faldet med omkring fire procent. Ialt 75 af 98 kommuner har et fald i det samlede antal

NB-Beskæftigelse har regnet på tallene i anledning af, at Beskæftigelsesministeriets tredje benchmark af kommunernes beskæftigelsesindsats er planlagt til at komme i september. I ministeriets benchmark indgår dog alene udviklingen i antal borgere på A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge. Det har en lang række kommuner kritiseret. De vil have førtidspension og fleksjob med for at kunne sammenligne nedgang i de tre ydelser med evt. stigning i førtidspension og fleksjob.

Kommunernes effektivitet i benchmarket vurderes nemlig som om de borgere, der forlader A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge, kommer i beskæftigelse. Men de kan ligeså vel komme på andre ydelser, mener de kritiske kommuner og flere forskere, som NB-Beskæftigelse tidligere har talt med. Det understøttes desuden af statistikker om arbejdsmarkedstilknytning efter afslutning af ydelser på Jobindsats.dk

Som det ses på kortet nedenfor, er faldet i borgere på A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge betydeligt større, når førtidspension og fleksjob udelades. Det samlede fald på landsplan er tre procent, men forskellen er betydelig blandt kommunerne.

Kortet nedenfor har de kategorier med, som Beskæftigelsesministeriet beregner i sit benchmark.