Lene Vind, [email protected]

Landsbyklynger gror bedst nedefra, derfor er det borgerne, der bedst kender de lokale forhold, der udpeger de områder, hvor et samarbejde mellem landsbyerne har en fremtid, og det er også dem, der leder realiseringen af målene. Alt dette og endnu mere kan man læse i en nyudgivet guide fra Realdania.

Guiden præsenteret nogle af de gode argumenter for at afsætte midler og ressourcer til landsbyklynger, samt nogle konkrete råd til arbejdet i kommunerne. For hvordan fungerer en klynge helt konkret? Hvordan kan man som kommunal aktør hjælpe processen på gled? Og hvor giver det mening at samle kræfterne?

Et overordnet råd er nemlig, at kommunens rolle er at koordinere og sparre, ikke at drive processen.

Rådene kommer fra erfaringerne med landsbyklynger som en model til, hvordan kommuner og borgere i fællesskab kan udvikle lokalområder og styrke det gode liv på landet. Siden 2015 er metoden blevet afprøvet og resultatet af kampagnen, som Realdania har støttet sammen med DGI og Lokale og Anlægsfonden, er 29 landsbyklynger, som viser nye veje til udvikling i landdistrikterne.

”Landsbyklynger er en model for udvikling i yderområderne, der ser ud til at virke. Derfor håber vi, at kommunerne nu vil gribe bolden og støtte nye klynger, der blomstrer frem – enten økonomisk eller med viden og nærvær. Vi håber, at guiden kan inspirere til det videre arbejde,” siger Simon Harboe, projektchef i Foreningen Realdania.

Nye fællesskaber – stærke lokalsamfund

Erfaringen fra kampagnen er, at metoden understøtter stærke lokalsamfund og nye fællesskaber. Netværksstrukturen har desuden vist sig at bringe nye og andre typer frivillige i spil end dem, der traditionelt engagerer sig i foreninger, landsbyråd og andre etablerede organisationer.

De deltagende kommuner fortæller, at klyngesamarbejdet har fremmet landdistriktsudviklingen i deres kommune og styrket samarbejdet mellem kommune og borgere. Forventningen er også, at samarbejdet over tid kan nedsætte kommunale udgifter.

Landsbyklynger er ikke en mirakelkur, der virker alle steder – men en samarbejds- og udviklingsstrategi, som bygger videre på traditioner for foreningsliv og andelsbevægelse:

”Ofte er det små ting, der gør en forskel i hverdagen – f.eks. når forsamlingshuse dropper konkurrencen og koordinerer indsatsen. Eller når miniputterne arrangerer samkørsel, så de kan stille fodboldhold på tværs af klyngen,” siger Simon Harboe.

Gode råd til en kommunal kontaktperson

I guiden hedder det, at en kommunal kontaktperson skal have indblik i landdistriktsområdet og i kommunens arbejdsgange og netværk op tværs af fagområder. Vedkommende skal også være dygtig til projektledelse, proces og koordinering. Personen skal også kunne støtte frivillige, danne relationer, lytte og bidrage med viden og inspiration uden at styre processen.

Desuden skal kontaktpersonen være til rådighed og hjælpe med at forstå kommunale politikker, arbejdsgange og rammer. Personen skal også være bindeled til kollegaerne i kommunen, som har mere viden om et specifikt område.

Download hele guiden her.