Lene Vind, [email protected]

Siden oprettelsen af Kulturministeriet i 1961 har staten ført en ekspansiv kulturpolitik, hvor museumsstøtten er blevet tidoblet. Det har gjort Danmark til af de lande i verden med flest museer per indbygger og vi er nogle af de flittigste museumsgængere.

“De seneste ti år har staten dog skåret i museumsstøtten, hvilket har taget fart siden 2016 med indførelsen af omprioriteringsbidraget”, hedder det i analysen ’Museumslandskabet – Kulturpolitikkens udvikling og museernes vilkår’ udarbejdet af Rasmussen & Marker for Realdania.

Analysen blev præsenteret ved et seminar i sidste uge, hvor den var udgangspunkt for en debat mellem museumsverdenens aktører, blandt andre kulturminister Mette Bock og en række deltagere fra fondsverdenen, museerne og kommunerne. Seminaret var arrangeret af Fondenes Videnscenter og Realdania.

”Staten har ført en ekspansiv kulturpolitik, og visionen har været at få kulturen ud til alle, især ikke-brugere. De seneste ti år har kommunerne dog overtaget en del af den støtte, som staten tidligere stod for – med væsentlige bidrag fra fondene. Og i langt de fleste kommuner er kultur i dag en markør, som de bruger i forhold til øvrige politikområder, både erhvervsudvikling og velfærds-opgaver,” siger Lasse Marker, der er en af forfatterne bag analysen.

Ifølge analysen indtænker hele 90 procent af kommunerne kultur og fritid i andre politikområder, f.eks. erhvervsudvikling, bosætningsstrategi og turismestrategi.

Hvor er museumsområdet på vej hen?

Rapporten er en analyse af kulturpolitikkens udvikling og museernes vilkår med fokus på tiden efter Kulturministeriets oprettelse i 1961. Rapporten beskriver tendenser og bevægelser i et forsøg på at bidrage til en større forståelse af den aktuelle situation, og hvor kulturpolitikken og museumsområdet er på vej hen.

I sammenfatningen hedder det, at “museerne oplever et pres for at øge egenindtægten via entré, butik, café og erhvervssamarbejder. Mange museer er i løbet af de seneste år lykkedes med at øge besøgstallet og egenindtægterne betragteligt, og museerne er således på rette vej. De fleste steder er det dog ikke nok til at dække det hul, der er opstået efter omprioriteringsbidraget.’” Derfor er der et “behov for øget professionalisering og øget diversitet i de ansattes kompetencer for at styrke den kommercielle del af museerne.”

Rapporten viser desuden, at de små og mellemstore museer i højere grad end de store museer hviler på offentlig støtte og derfor rammes relativt hårdere af de statslige besparelser. Det skyldes, at de ikke har samme evne til at generere egenindtægter og tiltrække støtte fra fonde og private virksomheder. Mange af dem har i dag ikke de nødvendige ressourcer og kompetencer, som kræves for at udvikle den forretningsmæssige side på egen hånd, og analysen forudser, at disse museer går en vanskelig tid i møde.

Rapporten er opdelt således, at første del er en analyse af skillelinjer i dansk kulturpolitik siden 1961 – med særligt fokus på museumsområdet. Den ser alene på det smalle kulturbegreb, hvilket betyder, at medier og idræt ikke er en del af undersøgelsen.

Anden del af rapporten er en analyse af tendenser i det danske museumslandskab. Analysen kigger derfor først og fremmest på museernes publikumsrettede aktiviteter og økonomiske vilkår, mens den ikke går i dybden med museumslovens øvrige fire søjler: Indsamling, registrering, bevaring og forskning.

”Jeg er sikker på, at den nye analyse bliver et værdifuldt bidrag til vores egne kommende beslutningsprocesser, og jeg håber også, at den kan være til gavn for andre, f.eks. fonde og beslutningstagere inden for kulturlivet,” siger adm. direktør Jesper Nygård fra Realdania.

Realdania har siden år 2000 støttet 89 forskellige museer og formidlingscentre med i alt mere end 2 mia. kroner. I de senere år har Realdania bl.a. bidraget til Vadehavscentret og Ragnarock i Roskilde.