Af Arne Ullum, [email protected]

Systemet bag den kommunale medfinansering er reelt brudt sammen, fordi kvaliteten af data for afregningen har vist sig at være helt tilfældig. Sammenbruddet i afregningen har medført,  at alle kommuner i 2019 skal afregnes efter deres budget, selv om det skaber markante skævheder mellem kommunerne.

En gennemgang af de kommunale budgetter og Sundhedsdatastyrelsens skøn for kommunernes betaling i 2019 samt den prognose, som blev udarbejdet ved overgangen til de nye regler i 2017, tegner et billede af taberne og vinderne.

Værst ser det ud for ni kommuner, der alle har valgt at budgettere mere end 100 kroner pr. borger højere end både KL’s prognose for 2019 og niveauet i 2017-prognosen fremskrevet med PL og øget aktivitet.

Aarhus Kommune står til at tabe 50-60 millioner kroner i 2019, fordi kommunen har valgt at budgettere forsigtigt og lagt sig over både KL’s prognose og udgifterne i 2017-prognosen korrigeret for prisstigninger og aktivitet.

14 kommuner bliver låst på højt niveau

I en række kommuner har kommunalpolitikerne også al mulig grund til at rive sig i håret.

Alle inklusive sundhedsministeren erkender, at dataene bag beregningen af KMF er meget usikre. Dermed er der skabt alvorlig tvivl om, hvorvidt de store ekstraregninger til en lang række kommuner i 2018 overhovedet var berettigede.

Kommunerne har dog valgt at budgettere efter Sundhedsdatastyrelsens skøn, og den nye budgetgaranti betyder dermed, at kommunerne bliver låst fast på et udgiftsniveau, som de med rette kan anfægte er korrekt beregnet.

Hvis du klikker på tabellen i kolonnen “Forskel mellem budget 2019 og prognose 2017”, så Assens står øverst, så kan du se taberne rangeret efter tabet pr. indbygger.

Syv kommuner scorer millioner på lav budgettering

I 15 kommuner kan økonomichefen drage et lettelsens suk. Selvom kommunerne har været meget optimistiske og budgetteret KMF’en mere end 100 kroner under Sundhedsdatastyrelsens prognose, så er risikoen for at skulle finde ekstra penge til området elimineret takket være budgetgarantien. (Du kan se kommunerne ved klikke i toppen af kolonnen “Forskel mellem det faktiske budget i 2019 og Sundhedsdatastyrelsens skøn for 2019 pr. indb.)

Mange af kommunerne kan formentligt grine hele vejen ned til banken. De har nemlig budgetteret markant under både Sundhedsdatastyrelsens skøn for 2019 og 2017-prognosen. Normalt en risikofuldt affære, men den risiko forsvandt i et hug, da sundhedsminister Ellen Trane Nørby offentliggjorde sin budgetgaranti.

Sådan læses tallene: Hvis kommunen har et positivt tal i de to sidste kolonner, så har kommunen budgetteret over hhv. 2017-prognosen og 2019-skønnet. Dermed står kommunen til at tabe penge på budgetgarantien.