
KL's formand Jacob Bundsgaard opfordrer Folketinget til at indgå en bred aftale om finansering af kommunernes velfærd de kommende år. ( - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
KL formand opfordrer til bred velfærdsaftale i Folketinget
KL formand opfordrer Folketinget til at indgå en bred aftale om finansiering af de kommunale serviceopgaver de kommende år. Samtidig advarer han folketingspolitikerne mod overbud i den kommende valgkamp.
Udgivet: 22/03/2019
Af Arne Ullum, [email protected]
KL formand opfodrer et bredt flertal i Folketinget til at indgå en bred aftale om den nødvendige finansiering af velfærd til de mange nye børn og ældre de kommende år.
“Det er på tide, at der bliver lavet bred aftale i Folketinget om, hvordan man sikrer de nødvendige ressourcer til, at vi kan løfte opgaven med at udvikle den fælles velfærd i kommunerne. En aftale der gerne skulle vare mange år frem i tiden og skabe det økonomiske fundament, der er brug for,” sagde KL-formand Jacob Bundsgaard på KL’s topmøde i Aalborg torsdag.
Han advarede samtidig folketingspolitikerne mod at overbyde hinanden i løfter til vælgerne i den kommende valgkamp.
“Når vi kigger frem mod 2025, så kræver alene befolkningsudviklingen, at hele det økonomiske råderum i dansk politik bliver brugt på velfærd. Hver gang der blive lovet noget i folketingsvalgkampen, så skal man trække det fra den mulighed, som man har for at løfte den nære velfærd,” lød det formanende fra kommunernes førstemand.
Statsminister Lars Løkke holdt en tale, der var meget præget af valgkamp.
“Jeg vil gerne kvittere for, det her signal fra kommunerne om forhåbentligt at få en valgkamp, som der ikke går overbud i, men hvor man forholder sig til de realistiske udfordringer, som det her samfund står overfor. Det er en kærneopgave at bevare en sund økonomi under det velfærdssamfund, som kommunerne har ansvaret for. Jeg syntes, det er vigtigere at investere i det, end det er at investere i at sende raske mennesker tidligt ud af arbejdsmarkedet,” sade Lars Løkke, der ikke forholdt sig nærmere til KL’s forslag om en bred politisk velfærdsaftale.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:19









































