Lene Vind, [email protected]

Drømmen om at finde epokegørende arkæologiske fund i den sorte muld er blevet genopvakt, efter at amatørarkæologer har gjort nogle flotte fund. Og i følge Danmarks Statistik er udbetalingen af dusør til skattejægere steget markant. Det samme er sket med anerkendelsen af danefæ. Samtidigt er der kommet fokus på den udgift, som bygherre skal betale, hvis det viser sig, at en byggegrund netop ligger der, hvor jorden kunne være fuld af fortidsminder. Det er Daniel Toft Jakobsen (S), som spurgt ind til problemstillingen og fået et svar fra kulturminister Mette Bock.

Et økonomisk incitament

I sit første spørgsmål til ministeren spørger socialdemokraten ind til rimeligheden i, ”at den som udstykker skal betale for arkæologiske udgravninger ved fund af fortidsminder på byggegrunde, og at prisen på sammenlignelige byggegrunde derfor kan variere ganske betragteligt afhængig af, om der findes fortidsminder ifm. byggemodning eller ej.”

I sit svar henholder kulturminister Mette Bock sig til lovgivningen, hvor det rent juridisk er den, der ønsker at udgrave fortidsminder, der skal finansiere udgravningen. Begrundelsen ligger i, at fortidsminder som udgangspunkt har bedst af at blive i jorden, og så kan fremtidige generationer med deres potentielt bedre videnskabelige metoder få mulighed for at udgrave fortidsminderne.

Kulturministeren forklarer også, at det er muligt for bygherre at får foretaget en forundersøgelse og herefter eventuelt flytte anlægsarbejdet, for at spare udgiften til arkæologi. Og det samme er muligt i forbindelse med byggemodning. Eller hvis fortidsminderne udgraves, at fordele udgifterne til undersøgelserne jævnt ud over matriklerne forud for salg.

Ministeren tilføjer, at  det er slots- og Kulturstyrelsen erfaring, at mange kommuner får udført de nødvendige arkæologiske undersøgelser inden salg og indregner udgiften til arkæologi i prisen.

”På bagrund af de anførte forhold, mener jeg at det er rimeligt, at den som udstykker jord også betaler for de nødvendige arkæologiske undersøgelser for at fastholde det økonomiske incitament.”

En ny forsikringsordning

Daniel Toft Jakobsen har også spurgt om ministerens holdning til ”muligheden for at etablere en mere solidarisk og mindre vilkårlig ordning til betaling for udgravning af fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejde f.eks. i form af en fond finansieret på samme måde som den nuværende stormflodsordning?”

Hertil svarer ministeren, at mulighederne for såvel etablering af en forsikringsordning som en privat forsikringsfond er blevet undersøgt tidligere. Det skete som et led i Aftale om Vækst og Udvikling i hele Danmark fra 2016. Vurderingen var dengang, at der ikke er volumen nok i udgifterne til de arkæologiske undersøgelser til, at en forsikringsordning vil kunne svare sig.

Kulturministeren tilføjer, at Slots- og Kulturstyrelsen i 2018 drøftede med Bygge- og Råstofbranchen, om der var interesse for at oprette en fælles puljeordning til dækning af udgifter til arkæologiske undersøgelser. Branchen vurderede, at ordningen ville opfattes som en afgift, hvilket branchen ikke kan tilslutte sig. Desuden at det ville være en tung administrativ opgave at løse.

Kun få påbud om standsning

Daniel Toft Jakobsens sidste spørgsmål gik på bekymringen om, at nogle fortidsminder ikke bliver oplyst til myndighederne, fordi de personer, der udfører anlægsarbejde, selv skal betale for arkæologiske udgravninger ved fund af fortidsminder.

Kulturministeren vurderer ikke, at det er et stort problem, fordi landets 27 arkæologiske museer og museumssamarbejder løbende er i dialog med bygherrerne i deres respektive ansvarsområder, og bygherre frivilligt sætter ca. 850 frivillige arkæologiske forundersøgelser i gang årligt for at afklare tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder forud for anlægsarbejder. Desuden forekommer der hvert år et større antal frivillige standsninger, hvor bygherre indgår aftale om udgravning med det ansvarlige museum.

”Kun i ganske få tilfælde om året udsteder styrelsen egentlige påbud om standsning af byggesager, hvor væsentlige fortidsminder bortgraves, ” skriver ministeren og på baggrund af styrelsens vurdering, er ”omfang af og risiko for, at væsentlige fortidsminder graves bort grundet museumslovens betalingsprincipper, af begrænset omfang.”