Af Arne Ullum, [email protected]

Antallet af dagpengeberettigede ledige i Vestjylland faldt med 746 personer fra 2016 til 2018, og det ender med at koste kommunerne dyrt i prognosen for de endelige eftereguleringer af beskæftigelsestilskuddet.

Det betyder nemlig, at landsdelens andel af det samlede antal ledige i Danmark er faldet fra 6,1 procent i 2016 til 5,5 procent i 2018, og dermed skal kommunerne i landsdelen have mindre i beskæftigelsestilskud for 2018 – ganske enkelt fordi kommunerne i landsdelen samlet forventes at have haft en tilsvarende mindre andel af udgifterne i hele Danmark.

Kompliceret fordeling af tilskuddene til kommunerne

Logikken i beskæftigelsestilskuddet er, at man tager alle udgifter til de dagpengeberettigede ledige i hele danmark og fordeler dem ud på landsdelene i forhold til landsdelens samlede andel af ledigheden i hele landet. På den måde får alle landsdele det samme beløb pr. ledig.

Fordelingen af tilskuddet til de enkelte kommuner er væsentligt mere kompliceret.

For at sikre et incitamentet til at få ledige i job, så styres tilskuddet af, om en kommune er bedre eller dårligere end de andre kommuner i landsdelen til at få nedbragt arbejdsløsheden.

Ved at måle den enkelte kommune op mod de andre kommuner i landsdelen, skulle systemet kompensere for regionale forskelle på arbejdsløsheden. For at undgå for store udsving i tilskuddene, vægter de historiske udgifter relativt tungt.

Konkret tager tilskuddet i 2018 udgangspunkt i tilskuddet for 2016, som tager udgangspunkt i kommunens tilskud fra 2014, som så igen var stærkt styret af tilskuddet fra 2012, der tog udgangspunkt i det faktiske forbrug i 2010.

Den kæde giver – lidt firkantet sagt – en meget stor gevinst for kommuner, som har haft en markant bedre udvikling i arbejdsløsheden end de andre kommuner i landsdelen – til gengælder giver det store tab for kommuner, som har haft en dårligere udvikling.

Fakta: Her er nøgletallene for alle landsdele