Kommentar af Arne Ullum, nb-økonomi.dk

Det kommunale udligningssytem er på vej ind i en endnu en skandale. Som NB-Økonomi beskrev i går, tyder flere og flere data på, at omfattende fejl i CPR-registeret kan have flyttet to og trecifrede millionbeløb mellem kommunerne.

Ingen ved i dag, hvor stort problemet er.

Men der er noget helt galt, når en undersøgelse bestilt og betalt af et ministerium bekræfter, at det kun er et mindretal af kommuner, som har en systematisk kontrol med, om udlændinge er korrekt registreret i CPR-registeret.

At der ikke er tale om en bureaukratisk detalje, afsløres af data fra fire kommuner, som på eget initiativ har gennemført en oprydning og i gennemsnit administrativt har udrejst otte procent af udlændingene i kommunerne med tilbagevirkende kraft. Nogle af de udrejste kan have registreret det selv, men har i givet fald gjort det så sent, at udvandringen er registreret et år eller to for sent.

Ingen aner i dag, hvor stort problemet er. Men hvis de fire kommuner er repræsentative for det flertal af kommuner, som ikke systematisk tjekker for antallet af udlændinge, så kan der være helt op til 20-30.000 udlændinge i Danmark, som står opført i CPR-registeret, selvom de er udvandret igen.

CPR-registeret er krumtappen i en lang række økonomiske transaktioner både internt i den offentlige sektor, men også i styringen af de enkelte borgeres rettigheder.

Udlændinge optjener eksempelvis ret til folkepension, ligesom registreringen giver adgang til en række offentlige ydelser som lægehjælp og grøn check. Det gælder fortsat, hvis de fejlagtigt ikke er registreret som udvandret.

Derudover er CPR-registeret afgørende for en række statistikker og data, som hele samfundet bruger til at vurdere udviklingen i Danmark og tjekke, hvordan ny lovgivning vil virke.

For hele den kommunale sektor er folketallene afgørende for det i forvejen udskældte kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Selv mindre fejl i CPR-registeret kan flytte store beløb mellem kommunerne, og derfor har der længe svirret med rygter om manipulerede CPR-tal. Som vi beskrev i går, kan en kommune således få helt op til 210.000 kroner ekstra i udligning, hvis en udlænding står i CPR-registeret, efter han eller hun reelt er udvandret.

Overså ministeren det største problem?

I førte omgang blev hovedopmærksomheden rettet på private konsulenter, som tilbyder kommuner med faldende folketal selektivt at rette de fejl, som kunne sikre kommunerne større tilskud.

Da Økonomi- og Indenrigsministeriet fik en kopi af en mail fra et af de private analysefirmaer til Læsø Kommune, så reagerede ministeren skarpt og satte embedsmændene i gang med at undersøge sagen.

“Det er stærkt bekymrende, at et stigende antal kommuner bruger energi og ressourcer på at tjekke deres registreringer. Det er svært at tro på, at det bare handler om at skabe korrekte statistikker, når mange kommuner køber konsulenter, som skal hjælpe de enkelte kommuner med at optimere deres registreringer. Markedsføringen fra de her digitale IT-optimeringsfirmaer med løfter om no-cure-no-pay er i den her sammenhæng ikke tillidsvækkende,” sagde ministeren på en høring i Folketinget den 6. februar.

Mens ministeren kritiserer de kommuner, der har fået hjælp til at nedbringe folketallet, overså han angiveligt, at endnu flere kommuner kan have tjent store beløb i udligning ved slet ikke at tjekke deres registreringer og dermed have ladet udlændinge stå i CPR-registeret, selv om de forlængst er udvandret.

Gift for tiltroen til systemet

Mistilliden til CPR-registeret er gift for tilliden til den offentlige sektor og tilliden mellem kommunerne. I sidste ende kan det også gå ud over borgernes tillid til kommunerne.

Prøv blot at tænke på, hvis borgmestre skal ud og forklare, at der skal spares, fordi nogle usikre CPR-tal har medført, at kommunen har mistet 50, 60 eller 70 millioner kroner i udligning.

I andre kommuner skal administrationen forsvare, at man ikke tog imod et tilbud om selektiv fejlfinding, som kunne have sikret kommunen tocifrede millionindtægter.

Faktisk viser tallene, at kun tilfældigheder forhindrede, at en tidligere kommunaldirektør på Læsø kostede kommunen omkring fem millioner kroner i tabt udligning, fordi han af etiske årsager valgte at sige nej til et tilbud om selektiv kontrol og i stedet sendte tilbuddet til ministeren. Og det var vel at mærke, selvom embedsmanden vidste, at mange andre kommuner har brugt den selektive kontrol for at få flere penge.

Lige nu er mistilliden mod især Frederiksberg og Gentofte Kommuner stor, fordi den ekstraordinære CPR-kontrol i de to kommuner har betydet, at de to kommuner pludselig får tilskud fra puljen for faldende folketal, som ellers primært var tiltænkt fattige udkantskommuner.

Men tænk på alternativet. At borgmestrene i de to kommuner skulle ud at forklare deres borgere, at de skulle spare, fordi kommunen havde mistet store beløb i udligning og tilskud, efter at kommunens embedsmænd loyalt havde fulgt loven og ryddet op i CPR-register.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger var det en ren tilfældighed, at Gentofte Kommune blev opmærksom på de mange fejl. Alligevel er det uundgåeligt, at mistilliden breder sig blandt de kommuner, som nu må aflevere store beløb fra puljen for faldende folketal.

Tid til oprydning

Alle parter – regeringen, kommunerne og borgerne – bør have en fælles interesse i at  sikre en bedre kontrol med CPR-registrene. Det skal ske gennem et centralt initiativ i enten KL eller fra regeringen, så ingen kommuner frygter, at de taber penge, fordi andre kommuner ikke rydder op.

Den gode nyhed er, at dygtige og kreative medarbejdere i Esbjerg Kommune har fundet en metode, som betyder at det selv for en Danmarks store kommuner kun har udløst et personaleforbrug på 160 timer til at rydde op i statistikkerne.

Alternativet er mistillid og stigende konflikter mellem kommuner. Og ultimativt vil den mistillid brede sig til borgerne, som mister troen på at fordelingen af velfærd sker på et objektivt og retfærdigt grundlag.