Af Arne Ullum, NB-okonomi.dk

Det økonomiske pres på kommunerne vil om få år betyde, at kommunerne vil begynde at købe institutioner som typehuse frem for at få tegnet, udviklet og bygget individuelle løsninger.

Det var en borgmester, en stadsdirektør og repræsentanter for den private sektor enige om under en debat på KØF om det fremtidige samarbejde mellem kommunerne på den ene side og den private sektor og civilsamfundet på den anden side.

“Den måde man traditionelt gør det her på er, at man laver et udbud, og så ser man nogle flotte tegninger, og så vælger man den, som man syntes lever op til det, som man gerne vil indenfor den økonomiske ramme. Og så ender det ofte med at blive meget meget dyrt,” sagder Helsingørs borgmester Benedikte Kjær (K). Hun forudser, at det økonomiske pres vil få alle kommuner til at tænke i alternative baner.

På anlægsområdet pegede debatten især på to forskellige modeller. Dels den rene OPP-model, hvor en privat partner bygger og driver en bygning i en længere periode – typisk 20 år. Den anden model kom fra Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri.

“Vi bør have en vision om, at kommunalbestyrelser i fremtiden kan sidde med et katalog med fælles løsninger på tværs af kommunerne. Hvorfor er det sådan, at hver af de 98 kommuner skal genopfinde den dybe tallerken? Hvorfor laver man ikke nogle standiserede løsninger, hvor man har tænkt høj arkitektur, som kan bygges for en pris, som der er budget til?,” lød det fra Scharff.

Han sammenlignede med typehusbyggeriet på boligområdet, hvor den enkelte køber kan ændre en standardmodel ved at vælge andre mursten, men grundlæggende køber et standardbyggeri.

Og ifølge Jakob Scharff kan det både blive billigere og flottere byggeri.

“Prøv lige at se på DSB’s gamle bygninger. De står der 100 år efter, og det er dybest set samme type løsninger, som man har rullet ud over hele landet,” sagde han.

Rationalet kan hentes i genbrug af erfaringer og design

Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør i PKA, fortalte de mange kommunalpolitikere, at årsagen til at en OPP-løsning med PKA ofte vil være billigere end eget byggeri delvis skyldes, at PKA i modsætning til kommunerne kan udnytte stordriftsfordele. Det gælder ikke mindst i forhold til de nye sundhedscentre, som mange kommuner skal til at bygge.

“Min fornemmelse er, at man i nogle kommuner gerne vil opfinde den dybe tallerken igen og igen. Men hvis hver eneste kommune vil bygge det nye plejehjem eller den nye skole på hver sin helt nye måde, så er der jo ikke så meget rationale i det. Jeg har svært ved at forstå, at der er behov for at arkitekturen er forskellig. Jeg ville meget heller have at skolerne var ordentligt vedligeholdt,” sagde Peter Damgaard Jensen.

Han påpegede, at PKA har bygget sundhedscentre på Fanø, Morsø og i Vejle, og løbende har genbrugt erfaringen fra de øvrige byggerier – præcis som man genbruger viden om psykiatriske patienter fra byggeriet af psykiatriske hospitaler i Vejle og Århus.

Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune, forudser, at kommunerne kommer til at lytte til argumentet om standardbyggerier og standardløsninger.

“Jeg tror, at den økonomiske udfordring vi kommer til at have i de kommende år vil gøre, at kommunerne kommer til at lytte mere og mere til, hvad Peter Damgaard Jensen siger,” lød det fra Niels Højberg.

Gevinsten ved at tænke 20 år frem

PKA-direktøren forsøgte at overbevise de mange kommunale topfolk blandt tilhørerne om, at OPP-løsninger kan være billigere.

Hovedargumentet fra PKA er, at pensionsselskaberne kan tænke langsigtet og derfor vælge at bygge i en lidt højere kvalitet for at spare endnu flere penge på drift- og vedligehold de kommende 20 eller 25 år.

Det fik den ene af ordstyrerne i debatten, advokat Kurt Bardeleben fra DLA Piper, der er ekspert i OPP-aftaler, til at stille det spørgsmål, som mange kommunalpolitikere givetvis også tænkte på:

“Hvorfor kan en kommune ikke tænke 20 år frem i tiden selv – I er der jo kun, hvis I kan få en forrentning af jeres kapital, som er højere end det, kommunen selv kan låne til?”

“Grunden til, at man ikke tænker 20 år frem i kommunen, det er jo, at det er det kommunale budgetsystem ikke indrettet til, og nu skal jeg ikke fornærme nogen politikere, men der er få, som er valgt i 20 år,” lød svaret fra Peter Damgaard Jensen. “Så længe den kommunale økonomi bliver styret som den gør, så er det incitament til at sige, hvor billigt kan vi bygge det her, og hvor billigt kan vi låne pengene. Det er slet ikke den måde, som man tænker på i en OPP-løsning. Da tænker man på, hvad koster det her at drifte i 20 eller 25 år.”