
KL-formand Jacob Bundsgaard forudser et behov for en realvækst i kommunernes budgetter omkring 0,8 procent. ( - Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
KL-formand: Derfor skal kommunerne have flere penge
KL formand Jacob Bundsgaard afviser klart, at kommunerne kan fortsætte med den lave vækst i servicerammen, som har været gældende siden 2011. Han forudser i interview med NB-Økonomi behov for omkring 0,8 procents realvækst de kommende år.
Udgivet: 08/01/2019
Af Arne Ullum, [email protected]
Regeringen og Folketinget skal indstille sig på, at kommunernes serviceramme skal vokse med omkring 0,8 procent årligt frem mod 2025. Det siger KL’s formand Jacob Bundsgaard i et interview med NB-Økonomi forud for det kommunaløkonomiske topmøde, KØF, der starter i Aalborg torsdag.
“Den overordnede historie i de her tal er, at der er et enormt pres på den kommunale økonomi, fordi vi står i den glædelige situation, at der bliver mange flere gamle, og der bliver mange flere 0-5 årige børn. De trækker på vores velfærdsydelser, og dem skal vi have finansering til at kunne løfte i en kvalitet, som den vi kender i dag,” siger Jacob Bundsgaard.
Pres for bedre service i takt med større velstand
Et af de centrale spørgsmål er, i hvilket omfang politikerne på Christiansborg og i kommunerne har vilje til at afvise presset for serviceforbedringer fra borgerne.
“I takt med at vi som samfund og som borgere bliver rigere, har vi nogle forventninger til, hvilken service vi køber os til som private, og hvad det er for en service, vi forventer fra det offentlige. Så er der ingen tvivl om, at der vil være et enormt pres for bedre kvalitet,” siger Bundsgaard.
KL har ikke direkte sat tal på, hvor mange penge der skal være til serviceforbedringer, men formanden tror ikke, at det bliver mindre de kommende år.
Størrelsen af effektivisering er stridspunktet
I og med at KL og regeringen i store træk er enige om størrelsen af det demografiske pres, og at begge parter er klar til at imødekomme krav om serviceforbedringer, så bliver et af de centrale stridspunkter mellem regeringen og kommunerne, hvor stor en del af de ekstra udgifter til flere børn og ældre samt løft i serviceniveauet, som kan dækkes med effektiviseringer.
“Der er selvfølgeligt et vist potentiale, og det skal vi lægge os i selen for at realisere, men det bliver ikke nemmere. De lavthængende frugter er i vid udstrækning høstet – og derfor bliver det en sværere øvelse for hvert år, der går. Hvis vi kigger på udviklingen i antallet af medarbejdere i den kommunale sektor, så har vi jo formået ved en enorm kraftpræstation at levere service til mange flere over en periode, uden at få ret mange flere medarbejdere,” siger KL-formanden.
Tror ikke på ekstra effektiviseringer
KL har forpligtet sig til hvert år at effektivisere for en milliard kroner svarende til cirka 0,4 procent af det samlede forbrug. KL-formanden tror ikke, at der er meget mere at hente ud over den årlige milliard.
“Jeg tror ikke, at vi kan hente meget mere end de 0,4 procent om året fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammer – det er relativt ambitiøst. Og forudsætningen for at vi kan komme i land med det er, at vi får en lovgivning, som hjælper os med afbureaukratisering og nemmere opgaveløsninger,” siger Jacob Bundsgaard.
De mange benchmark fra Benchmarkenheden under Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at der er kommuner som klarer sig meget godt, men også at der er en gruppe af kommuner, som altid ligger i den tunge ende. Kunne det ikke indikere, at der er betydeligt ekstra potentiale i mange kommuner?
“Jeg tror bestemt, at der er steder, hvor man er nået rigtigt langt, og andre steder, hvor man stadigvæk skal med. Det her er en dagsorden, der kører i alle kommuner, og hvor man gør sit yderste for at hente de effektiviseringer, som man overhovedet kan. Det skal man fortsætte med, men det bliver ikke nemmere år efter år. Forudsætningerne er også forskellige fra kommune til kommune,” siger KL-formanden.
Jacob Bundsgaard vil ikke sætte et præcist tal på, hvor mange penge der er behov for, men har følgende kommentar til en årlig vækst på 0,8 procent.
“Under de givne forudsætninger, som vi kender i dag, så er det i det lag, vi skal kigge. Det er så inden, man har øst på med alt det, som kommer her i valgkampen, som man gerne vil levere til danskerne,” siger KL-formanden. Han advarer politikerne om, at de dyre løfter i valgkampen skal tages ud af det økonomiske råderum, og dermed bliver det ifølge Bundsgaard sværere at løse opgaven med at følge med den demografiske udvikling.
Servicen er blevet dårligere på nogle områder
Kommunerne har klaret sig med en meget moderat udgiftsvækst siden 2011, men det har ifølge Jacob Bundsgaard også haft sine omkostninger.
“Vi har arbejdet meget effektivt med effektiviseringer, men man kan heller ikke se sig fri for, at der er områder, hvor servicen er blevet mindre,” siger han og advarer mod enhver tanke om, at man bare kan fortsætte den udvikling. Han advarer igen Folketinget mod at tro, at man kan fortsætte udviklingen siden 2011.
“Det er ikke realistisk,” siger han.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:19









































