Kommentar af Arne Ullum, [email protected]

December måneds to store økonomiske prognoser er nu leveret til danskerne fra Vismændene og regeringens økonomer. Og de rejser et centralt spørgsmål: Har dansk økonomi nogensinde været stærkere?

Væksten fortsætter i et pænt tempo, der er balance på de offentlige finanser, landet har et kæmpestort overskud på betalingsbalancen, der er ingen arbejdsløshed og husholdningernes økonomi er også blevet kernesund af mange års opsparing.

Danmark har haft gode tider før, men det er første gang at økonomien er solid hele vejen rundt.

Eneste lille minus er, at produktiviteten fortsat udvikler sig for langsomt. Men her deler Danmark skæbne med store dele af den vestlige verden. Det bør dog ikke være nogen sovepude, for uden ny vækst i produktiviteten er det snart slut med vækst i økonomien, medmindre politikerne skulle få appetit på at hæve pensionsalderen markant eller gennemføre andre drastiske tiltag for at øge arbejdsstyrken.

Succesen har mange fædre og mødre

Normalt er det en vittighed, at succeser har mange fædre, men i tilfældet med dansk økonomi er det sandt.

I Finansministeriet hænger en stor væg med alle ministrene gennem årene. I mange år var det en vagtparade af ministre, som på trods af stor ihærdighed ikke lykkedes med at få de nødvendige reformer igennem Folketinget.

Men fra 1982 starter en række af det, som danskerne burde se som helteportrætter.

Blandt de store er Henning Christophersen (V), som for alvor tog et livtag med en ustyrlig offentlig sektor, dyrtidsreguleringer og de deraf afledte evige devalueringer.

Mogens Lykketoft (S) rager også op med de markante arbejdsmarkedsreformer og den første justering af efterlønnen som markante aftryk.

Thor Pedersens (V) periode i nullerne rummede store fejlskud, men med Velfærdsforliget i 2006 blev de første spor til den senere succes med at udvide arbejdsstyrken lagt.

Claus Hjort Frederiksen (V) gennemførte tilbagetrækningsreformen i 2011, som satte yderligere skub i udvidelsen af arbejdsstyrken. Budgetloven – uanset hvor hadet den er – er også en markant milepæl i dansk økonomi.

Bjarne Coridon (V) fortsatte på trods af intern kritik reformlinjen, og afleverede reelt et ganske veltrimmet samfund til den nye Venstre-regering i 2015.

Det er derfor en ganske fair betragtning, at det er det samarbejdende danske folkestyre, der kan tage æren for den stærke økonomi, som danskerne i dag kan nyde godt af. Derfor er der også noget absurd i, at mens vi alle kan nyde goderne fra den måske bedste økonomi landet nogensinde har haft, så er politikerleden på sit højeste.

For landets ve og vel må man håbe, at det samarbejdende danske folkestyre i den kommende valgperiode kan gennemføre markante reformer, som både øger produktiviteten og også gerne hjælper de mange marginaliserede ind på arbejdsmarkedet.