Af Arne Ullum, [email protected]

Da regeringen indgik aftaler om anlægsrammerne for 2018 med kommuner og regioner i juni 2017 lå de årlige prisstigninger forventede man prisstigninger på 2,4 procent fra 2017 til 2018.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne er steget markant mere på en række anlægsområder. Asfaltarbejder er nu oppe på årlige prisstigninger på 9,63 procent, mens betonkonstruktioner og jordarbejde er steget med 4,4 og 4,1 procent.

Anlægsprisernes stigning kan ikke direkte overføres til den årlige PL-regulering af kommuners og regioners anlægsbudgetter, men økonomicheferne i kommunerne melder samstemmende, at de oplever stigende priser.

“Vi oplever generelt stigende priser i markedet, når vi udbyder bygge og anlægsopgaver. Jeg har ikke en konkret procentsats, men vi ser en klar tendens til, at vi får sværere ved at overholde de prisoverslag, som vi oprindeligt har budgetlagt med,” siger økonomichef Eddie Dydensborg, Esbjerg Kommune.

I en del kommuner oplever man, at det er svært overhovedet at få nogen firmaer til at byde på opgaverne.

“Helt konkret har vi været nødsaget til at aflyse planlagte toiletrenoveringer på skoler, da de indbudte entreprenører på grund af travlhed ikke kunne byde ind på arbejdet. Så nu laver vi et mindre projekt, hvor gulvoverfladerne på toiletterne forbedres,” siger direktør Carsten Riis fra Ballerup Kommune.

Anlægsbudgetter kommer under pres

De stigende priser vil umiddelbart sætte de offentlige anlægsbudgetter under pres. Da KL efter afslutingen af andet kvartal fik indberetninger fra kommunerne om det forventede anlægsregnskab for hele 2018 pegede de rå tal ifølge NB-Økonomis oplysninger på et overskridelse omkring tre milliarder kroner.

Men det er ikke unormalt, at kommunerne midt på året forventer et stort forbrug, som aldrig bliver en realitet. Det skyldes, at mange af de opgaver som er skubbet fra 2017 til 2018 regnes med, mens man endnu ikke har et overblik over, hvor mange projekter, der bliver skubbet fra 2018 til 2019.

KL har bedt kommunerne om at melde nye tal ind i slutningen af denne uge på baggrund af afslutningen af tredje kvartal.

Samtidig er der ifølge kommunale økonomifolk med indsigt i området to modsat rettede effekter af det ophedede byggemarked. På den ene side stiger priserne, men på den anden side betyder kapacitetsproblemer også, at flere opgaver har en tendens til at blive skubbet.

Hvis kommunerne og regionerne overskrider den aftalte anlægsramme, så kan staten give dem en sanktion. Men det er først efter den aftalte anlægsramme er korrigeret for de ændrede pris- og lønstigninger. Derfor må det forventes, at eksempelvis kommunernes anlægsramme på 17 milliarder kroner i 2018 vil få et løft, når det sidst i april 2019 skal gøres op, om der har været en overskridelse.

Hvis priserne eksempelvis er steget med en procent mere end de forventede 2,4 procent, så svarer det til 170 millioner kroner.