
Nyt benchmark: Overraskende lille forskel på kommunernes evne til at få borgerne i job
Forskellen mellem beskæftigelsesindsatsen i kommunerne er langt mindre end det umiddelbart fremgår, hvis man tager højde for kommunernes rammevilkår. Forskellen mellem bedste og dårligste er ifølge nyt studie fra Beskæftigelsesministeriet 2,2 procent målt på antallet af borgere på offentlig ydelse. Se tallene for alle kommuner her.
Udgivet: 02/11/2018
Af Arne Ullum, [email protected]
Den samlede kommunale besparelser er kun cirka 429 mio. kroner, hvis ingen kommuner klarede sig dårligere end forventet på beskæftigelsesområdet. Det er den overraskende konklusion på et stort benchmarkstudie, som Beskæftigelsesministeriet i dag har offentliggjort.
Benchmarkanalysen viser, hvor mange borgere en kommune ud fra sine rammebetingelser burde have på offentlig forsørgelse og sammenligner det derefter med det faktiske antal.
Tallene afslører, at 40 kommuner har i alt 5.660 flere borgere på offentlige ydelser, end de burde have ud fra deres rammevilkår. Hvis alle 5.660 borgere kom i arbejde, så ville de 40 kommuner spare ialt 429,1 millioner kroner, hvilket kun udgør cirka 0,6 procent af de samlede kommunale udgifter til offentlige overførsler.
Forskellen mellem bedste og dårligste er 2,2 procent
Forskellen mellem de ti bedste og dårligste kommuner er cirka 724 kroner pr. borger, idet toppen i gennemsnit sparer cirka 370 kroner pr. borger på jobcenterets gode præstationer, mens de ti dårligste kommuner i gennemsnit taber cirka 354 kroner pr. borger på jobcenterets dårlige præstationer. Begge tal er under forudsætning af, at benchmarkanalysen rammer helt præcist.
Hvis man måler i afvigelsen på antal borgere på offentlig forsørgelse sammenlignet med det forventede, så har den dårligste kommune 1,1 procent flere mennesker på offentlig forsørgelse i forhold til det forventede, og den bedste har 1,1 procent færre på offentlig forsørgelse end forventet. Det betyder, at forskellen mellem at ligge nummer 1 og 98 er en afvigelse på 2,2 procent i antallet af borgere på offentlig forsørgelse.
Det skal dog bemærkes, at tallene reelt kun siger noget om spredningen, fordi det forventede tal er beregnet ud fra regressionsanalyser af alle kommuner. Hvis alle de 40 kommuner, som klarer sig dårligere end forventet, fik antallet af borgere ned på det forventede niveau, så ville det skabe et nyt og mere ambitiøst niveau i det efterfølgende års benchmark.
_____________________________________________________________________
Fakta: Sådan er tallene regnet ud
Anm.: I ”alle ydelser” indgår ydelser indenfor dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. Besparelser er i 2016-pl. Antal fuldtidspersoner er afrundet til nærmeste 10. Det forventede ydelsesomfang er på baggrund af 2017 data. I de kommunale besparelser er der taget udgangspunkt i hvilke ydelsesmodtagere kommunen kan forvente at have flere/færre af, samt at forskellige ydelsesmodtagere har forskellige kommuneudgifter. Dermed kan kommunen godt have færre offentligt forsørgede end forventet, og samtidig have et besparelsespotentiale. Der er antaget at en person overgår fra ydelse til ordinær beskæftigelse til en HK-mindsteløn. De kommunale besparelser er udregnet på bagrund af uafrundede tal og derefter afrundet til nærmeste 100.000 kr. Kilde: VIVE, STAR, BM samt egne beregninger
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18









































