Af Arne Ullum, [email protected]

Der er meget store forskelle på, hvor meget skatteyderne betaler i skat af den sidst tjente krone i de danske kommuner. Tendensen er meget klar, at de laveste marginalskatter findes nord for København, mens skatten generelt er marginalt højere i næsten hele provinsen.

Forskellen er størst for almindelige indkomster, fordi forskellene i kommuneskatterne slår fuldt igennem her, mens topskatteyderne er beskyttet af det såkaldte skrå skatteloft, som betyder at ingen betaler mere end 55,9 procent i topskat uanset hvor høj kommuneskatten er.

Derfor er variation i marginalskatten for bundskatteydere på op til 4,9 pct. point, mens den for topskatteydere er på 2,2 pct. point.

”I Rudersdal, der har den laveste kommuneskat i landet på 22,5 procent, udgør marginalskatten  39,9 procent for LO-lønmodtager. I Rødovre 20 kilometer væk betaler LO-lønmodtageren 42,8 procent i skat af den sidst tjente krone. Det vil sige, at LO-arbejderen har en marginalskat, der er 2,9 procentpoint højere, hvis han er bosiddende i Rødovre. En LO-familie med to lønmodtagere i Rødovre ville have 14.200 kroner årligt ekstra i familiebudgettet, hvis Rødovre Kommune sænkede kommune skatten til Rudersdals niveau,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Marginalskat påvirker flyttemønstre i hovedstaden 

Mens mange kommuner ser forskellen som en konsekvens af, at den kommunale udligning ikke fuldt ud udjævner forskelle i indkomster og udgiftsbehov, så mener Mads Lundby Hansen, at det også er udtryk for forskellig prioritering på grund af hårdere konkurrence om de gode skatteydere i hovedstadsområdet.

”Det fremgår, at ud af de 20 kommuner med lavest marginalskat, så er de 17 fra hovedstadsområdet. Det kan bl.a. hænge sammen med god økonomi, og kommunalpolitikernes præferencer, men også at forskning tidligere har fundet, at kommuneskatten har indflydelse på flyttemønstret i hovedstadsområdet. Dvs. at en lav skat kan tiltrække nye familier til kommunen. Min opfordring er, at hovedstadens kommuner sænker kommuneskatten de kommende år. Mange kommuner har en solid økonomi og meget likviditet i kommunekassen. Det vil være godt for familierne, at få et større familiebudget og det vil være godt for samfundsøkonomien med lavere marginalskat. Det øger beskæftigelsen og væksten ” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.