Gratis husleje, håndboldbilletter, VIP-klubber, sponsorerede tv-serier og biografreklamer.

Kommunerne er i benhård konkurrence om tilflyttere, og bruger derfor flere hundrede millioner kroner om året på at få nye borgere til at bosætte sig i lige netop deres kommune.

Det anslår Roger Buch, kommunalforsker ved Danmark Medie- og Journalisthøjskole.

”Oprustningskapløbet mellem kommunerne er en konkurrence, der samlet set ender i et stort nul. Det er en kamp om de samme borgere, så der vil være lige så mange tabere som vindere,” siger Roger Buch til Radio24syv.

Selvom der ifølge forskeren ikke er dokumentation for, at tilflyttermillionerne er godt givet ud, ansætter kommunerne bosætningskonsulenter og brandingeksperter i stor stil.

Den vigtigste opgave at fastholde borgere

Flere landkommuner anser endda tilflytning som deres absolut vigtigste opgave.

Det siger blandt andre Lars Klemensen, udviklingschef i Lemvig Kommune, der de senere år har kæmpet med fraflytning:

”Bosætningsaktiviteterne er integreret i alt, hvad vi laver som kommune. At borgerne bliver her, og at der kommer flere til, er vores vigtigste opgave, for det er hele eksistensgrundlaget for en kommune,” siger Lars Klemensen.

Den tilspidsede konkurrencesituation gør kommunerne kreative i kampen om borgere. I Jammerbugt Kommune kan man få tre måneders gratis husleje, bil, institution og fritidsaktiviteter, hvis man vil give landsbylivet i kommunen en chance.

I Ringkøbing-Skjern Kommune kan unge, der på et tidspunkt har boet i kommunen, blive medlem af en VIP-klub, ’Klub Eksilvestjyderne’, hvor de unge kan komme gratis til håndboldkampe, koncerter, sportsevents og lignende i håb om, at de en dag får lyst til at flytte til Ringkøbing-Skjern Kommune.

Konkurrence om borgerne

I Hedensted har kommunen betalt for julebusser, hvor unge fra studiebyerne kan blive kørt hjem til jul, velkomstpakker med rabatordninger og en million kroner på at sponsorere tv-serien ’Hedensted High’. Dette efterår arrangerer kommunen også fem temaaftener til en pris af 220.000 kroner, hvor borgere bliver undervist i sociale medier i håb om, at de vil brande kommunen.

Alt sammen eksempler på, at konkurrencen mellem kommunerne er blevet mere og mere intensiv, siger forsker i landdistriktsudvikling og studieleder ved Københavns Universitet, Hanne Tanvig.

”Der er gået konkurrence i at gøre sig mest attraktiv, profilere sig og brande sig,” siger hun til Radio24syv.

Der findes ikke en samlet opgørelse over, præcis hvor meget hver enkelt kommune bruger på branding og bosætning, blandt andet fordi kommunerne opgør det forskelligt.

Radio24syv har spurgt ti kommuner over hele landet, hvor mange penge de har brugt det seneste år. De har samlet haft en udgift på omkring 13,5 millioner kroner på branding og bosætning – i mange tilfælde er lønudgifter til brandingkonsulenter, bosætningskoordinatorer og lignende dog ikke medregnet.

Radio24syv, hsk