Statsminister Lars Løkke Rasmusen (V) nævnte ikke Udkantsdanmark eller regeringens ønske om et Danmark i Balance med et ord, og det tolkes af kritikere som et bevis på, at regeringen har fået mere fokus på hovedstaden. (

Statsminister Lars Løkke Rasmusen (V) nævnte ikke Udkantsdanmark eller regeringens ønske om et Danmark i Balance med et ord, og det tolkes af kritikere som et bevis på, at regeringen har fået mere fokus på hovedstaden. ( - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Slut med fokus mod Udkantsdanmark fra statsministeren

Statsministerens åbningstale nævnte ikke Udkantsdanmark med et ord, og dermed bekræftede statsministeren indirekte regeringens større fokus på hovestaden. "Et syrligt bolche," kaldte Dansk Folkeparti det efter talen.

Udgivet: 02/10/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringens nye fokus på hovedstaden blev bekræftet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag holdt åbningstale i Folketinget. Der var ikke et ord om den den geografiske skævhed mellen de store byer og Udkantsdanmark i hverken talen eller lovkataloget.

Sidste år fyldte flytningen af statslige arbejdspladser et stort afsnit i talen. Forrige år blev Udkantsdanmark heller ikke nævnt i talen, men dengang var man i fuld gang med at gennemføre den første runde af flytningen af statslige arbejdspladser.

I år er sitationen markant anderledes.

Regeringen skal i det kommende år arbejde med udviklingsplanen for hovedstadsområdet, og regeringen valgte i sommer at give 1,1 milliarder kroner i kompensation til 27 primært hovedstadskommuner.

Danmark på Vippen erkender, at fokus er skiftet

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, betegnede efter talen den manglende omtale af den geografiske balance, som en af de syrlige bolcher i talen.

Også hos Danmark på Vippen tolkes talen som et klart bevis på, at regeringens fokus er rykket mod hovedstaden

“Det er så skuffende og viser, at Venstre er blevet skræmt af sin egen skygge. Det er lykkedes nogle få hovedstadspolitikere at få Venstre til at tro, at de er ved at få et problem i hovedstaden. Det viser bare, at de kredse i Venstre der bestemmer noget er funderet i hovedstaden,” siger formand for Danmark på Vippen, Kim Ruberg.

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]