Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Tag en IGU-elev i halvandet år. Tag dernæst en ufaglært i virksomheden og en flygtning med afsluttet IGU og giv dem halvandet års uddannelse som industrioperatører. Så har du to faglærte og et samlet overskud på 83.000 kroner.

Sådan er i korthed regnestykket i den businessmodel, som midtVask og en række andre midtjyske virksomheder har udarbejdet i et udkast til strategipapir, der skal få virksomheder i området til at udvikle arbejdsstyrken.

For der mangler faglærte. Knap 7.000 på landsplan, viser en opgørelse fra STAR fra slutningen af september. Det er det problem, de syv midtjyske virksomheder er gået i gang med at løse.

32 elever i gang i efteråret

De midtjyske virksomheder har i alt 32 industrioperatørelever, der starter i efteråret. 16 af dem er flygtninge, der siden begyndelsen af 2017 har været i gang med IGU-forløb i virksomhederne, hvor de bla. har lært dansk. De øvrige 16 er ufaglærte fra virksomhederne, hvoraf nogle af dem har fået individuel undervisning i bl.a. IT og dansk for ordblinde.

De ufaglærte på virksomhederne får fuld løn under uddannelsen, dvs. 150 kroner i timen, mens flygtningene ifølge businessmodellen vil få 123 kroner i timen. Det er ud over midtVask virksomhederne Kamstrup, Wavin, Pressalit, Hospitalsenhed Midt, Grundfos og

Systemfrugt, der pt. er med i det midtjyske netværk.

Regnestykket

For at modellen giver overskud, skal virksomhederne selv have flygtningene igennem IGU-forløbet. På IGU er lønnen i businessmodellen sat til 80 kroner i timen. Når udgifter og indtægter er talt op, koster en IGU-elev for en arbejdsgiver knap 178.000 i halvandet år. Værdien af IGU-elevens arbejde er i regnestykket sat til godt 260.000 kroner (150 kroner i timen) over halvandet år. Forskellen på lønnen og værdien giver et overskud på 82.000. Dertil kommer 20.000, som staten giver virksomheden i bonus for hver elev, der har gennemført uddannelsen. I alt altså et overskud på godt 100.000 kroner per elev.

Når det kommer til voksenlærlinge-uddannelsen som industrioperatør, så giver en ufaglært på en timeløn på 150 kroner et underskud på knap 23.000 kroner på halvandet år, mens en flygtning med en timeløn på 123 kroner giver et overskud på godt 5.500 kroner.

Hvis alle tal gøres op, vil en virksomhed, der tager en flygtning som IGU-elev og derefter uddanner flygtningen sammen med en ufaglært fra virksomheden, efter tre år have et overskud på omkring 83.000. Men altså kun, hvis virksomheden selv sørger for gennem IGU-forløbet at gøre flygtninge klar til at tage en faglært uddannelse.

Den 9.10. er det præciseret i artiklen, at det er et udkast til hhv. forretningsmodel, businesscase og strategipapir, der er tale om/hsk.