Det var under Helle Thorning-Schmidts regeringer, at røg ud af topti på FN's liste over verdens bedste velfærdssamfund. Her er Thorning sammen   med FN-generalsekretær Ban Ki-Moon. (

Det var under Helle Thorning-Schmidts regeringer, at røg ud af topti på FN's liste over verdens bedste velfærdssamfund. Her er Thorning sammen med FN-generalsekretær Ban Ki-Moon. ( - Foto: /ritzau/(Evan Schneider/AP/POLFOTO/arkiv)

Danmark røg ned af FN-liste over velfærd under Thornings regeringer

Ny FN-rapport er udlagt, som om Danmark netop er røget ud af top-ti over verdens bedste velfærdssamfund. Fakta viser, at det var under de S-ledede regeringer i 2011-2015, at Danmark gled ned af FN-listen over velfærd. Og Danmark har i høj grad tabt til mere liberale økonomier.

Udgivet: 25/09/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Da Dagbladet Politiken for nylig bragte en artikel med overskriften “Verdensmesterskabet i velfærd er afgjort: Danmark ryger ud af top ti”, var der sikkert mange, som fik det indtryk, at den store nedtur var blevet en realitet under den nuværende borgerlige regering og den begrænsede udvikling i de offentlige udgifter.

Et nærmere kig på substansen fortæller dog en helt anden historie. Det var under de socialdemokratisk ledede regeringer fra 2011 til 2015, at Danmark gled ud af top-ti på FN’s liste over velfærden i alle verdens lande. I årene var 2011 til 2014 blev der skåret relativt kraftigt i blandt andet kommunernes forbrug.

Alene fra 2012 til 2014 røg Danmark ned fra en 5 plads til en 11. plads. Nedturen er reelt stoppet under Lars Løkke Rasmussens regeringer. I 2016 røg danmark godt nok en plads ned fra 11. til 12. pladsen, men Danmark genvandt i 2017 sin 11. plads ifølge de netop offentliggjorte tal.

Analyser er i blandt andet Politiken blevet udlagt som om Danmarks nedtur på listen er en nyhed, men det skyldes formentligt, at FN i resumeet alene har opgjort bevægelserne fra 2012 til 2017. Den reelle nyhed er altså, at Danmark er kravlet en plads frem.

Danmark er blevet overhalet af fire liberale højvækst-økonomier

FN’s velfærdsindeks består af en lang række parametre, og det er derfor svært alene at pege på et område, som er afgørende for Danmarks rutsjetur.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at fem af de seks lande, som har overhalet Danmark siden 2012, har haft en højere økonomisk vækst end Danmark. Og af de fem er de tre lande med en mere liberal økonomisk politik og en offentligt sektor, der er væsentligt mindre end den danske.

Lande med stor økonomisk frihed klarer sig godt i velfærdskonkurrencen

Det er i øvrigt en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem landenes placering på Heritage foundations index over økonomisk frihed og deres placering på velfærdslisten.

Ud af de 11 højest placerede lande på velfærdslisten er det kun de to, Norge og Tyskland, som ikke ligger på top-tyve listen over lande med stor økonomisk frihed.

Modsat er det tydeligt, at lande, som ligger højt på listen over økonomisk frihed men lavt på velfærdslisten, er lande med stor økonomisk ulighed som De Arabiske Emirater, Estland, Litauen og Chile.

Det er samtidigt bemærkelsesværdigt, at USA kun ligger nummer 18 på listen over lande med økonomisk frihed og nummer 13 – og dermed to pladser under Danmark – på velfærdslisten.

Placering på velfærdsliste er følsom overfor ændring af parametre

FN-indekset består af en lang række parametre, som løbende ændres. I den aktuelle rapport er tallene sammenlignelige, men hvis man går tilbage i eksempelvis 2010-rapporten, så var Danmark dengang med de daværende parametre kun nummer 19, mens vi med de nugældende er nummer seks i 2010.

Tallene fra 2010 viser, at der blot skal ændres på få parametre, før et land kan rykke relativt mange pladser op eller ned.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]