Af Arne Ullum, [email protected]

Når 94,6 procent af de unge i den nordsjællandske velhaverkommune Rudersdal er igang med en ungdomsuddannelse allerede et år efter, de har forladt niende klasse, så er det ikke kun fordi, at kommunen er god til at få de unge igang.

Kommunens unge har nemlig en lang række af de karakteristika, som øger sandsynligheden for, at de går igang med en uddannelse. Benchmarkenheden under Økonomi- og Indenrigsministeriet har via såkaldte regressionsanalyser fundet de 12 socioøkonomiske forhold, der har signifikant betydning for unges uddannelse.

Det er en pige fra en etnisk dansk par-familie, hvor forældrene har en høj uddannelse og tjener godt, som har gået på en skole med få indvandrere, og som bor i et sogn, som ligger tæt på ungdomsuddannelserne, der har den største mulighed for at gå i gang med en ungdomsuddannelse hurtigt.

Om pigen er enebarn er ligesom hendes placering i søskendeflokken ikke særlig afgørende. Til gengæld har børn fra familier med mere end fire børn signifikant lavere sandsynlighed for at være i gang med en ungdomsuddannelse efter et år.

Ovenstående passer næsten perfekt med unge i Rudersdal. Men selv når man tager højde for de socioøkonomiske forhold, så er kommunen også blandt de bedste på Sjælland til at få de unge i gang med at få en uddannelse. Derfor når man helt op på 94,3 procent.

Analysen viser, at kommunernes evne til at udnytte de unges potentiale er markant forskellig. Så måske kunne man også konkludere, at det bedste forældre kan gøre for at sikre deres børn en god uddannelse, er at bosætte sig i en af de kommuner, som er bedst til at få de unge igang med en uddanelse sammenlignet med de socioøkonomiske udgangspunkt