
Regeringen droppet helt forslag om tvungen bortforpagtning af cafédrift
Et forslag fra tre ministerier om at tvinge offentlige støttede foreninger til at bortforpagte deres cafedrift er lagt i graven. Forslaget var en del af regeringens ønsker om at stoppe unfair konkurrence mod et private erhvervsliv.
Udgivet: 04/09/2018
Af Arne Ullum, [email protected]
Regeringen har helt droppet sit forslag om, at tvinge offentlige støttede foreninger til at bortforpagte cafedrift i forbindelse med klubhuse, kulturhuse og idrætshaller. Det oplyser SF’s kommunalordfører Kirsten Normann Andersen, som derfor har trukket en række samrådsspørgsmål om sagen tilbage.
“Seriøst havde ministeren foreslået, at frivillige foreninger, som får kommunal støtte – skal udlicitere evt. café drift. Det ville især ramme lokale idrætsforeninger. Det var oplagt med et samråd, hvor ministeren måtte forklare, hvilke konsekvenser det ville få for foreningerne. Men samrådet er nu aflyst – efter at ministeren har bekræftet, at forslaget er lagt i graven,” skriver hun i en Facebook-opdatering under overskriften “Et usmageligt forslag lagt i graven.”
Læs også:SF kalder minister i samråd om tvungen bortforpagtning af foreningscafeerMinisteren bekræfter i et svar til Folketinget, at forslaget er trukket.
“Jeg kan oplyse, at der er tale om et forslag, som er indgået i et foreløbigt bruttokatalog over mulige begrænsninger af kommunalfuldmagt- og myndighedsfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed som led i arbejdet med fair og lige konkurrence. Der er ikke tale om et forslag, som regeringen støtter eller ønsker at arbejde videre med,” hedder det i svaret.
Ministeren giver dermed ingen forklaring på, hvorfor det af forslaget fremgik, at det kom fra tre ministerier, og at regeringen mente at det opfyldte de hensyn, som er lagt ind i arbejdet.
Regeringen trækker forslaget tilbage efter en betydelige offentlig kritik i kølvandet på, at NB-Økonomi for tre uger siden offentliggjorde regeringens forslag til en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en præcisering og indskrænkning af kommunalfuldmagten.
Læs også:Regeringen vil tvinge idrætsklubber til at bortforpagte salg af sandwich og sodavandSelv om forslaget kom fra ikke mindre end tre ministerier, så affødte det også en klar afstandstagen fra regeringens egne, herunder Venstres politiske ordfører Britt Bager, der mødte en massiv kritik fra idrætsledere i sin egen valgkreds.
Læs også:Venstre afviser forslag fra regeringen om tvungen bortforpagtning af cafedriftSidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18









































