Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer i dag regeringens forslag til finanslov for 2019, torsdag d. 30. August 2018. (

Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer i dag regeringens forslag til finanslov for 2019, torsdag d. 30. August 2018. ( - Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix)

Finansministeren uddyber ønsket om en moderat vækst i offentlige udgifter de kommende år

Finansminister Kristian Jensen uddybede i dag sine ønsker om en moderat vækst i de offentlige udgifter de kommende år. Ministeren afviste samtidig, at målet i regeringsprogrammet om en vækst på maksimalt 0,3 procent skal opfyldes hvert eneste år.

Udgivet: 30/08/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Medarbejderne i den offentlige sektor kan i de kommende år forvente en moderat vækst i det offentlige forbrug i omegnen af de 0,4 procent, som regeringen med dagens finanslovsforslag lægger op til i 2019.

Det er i hvert fald det som finansminister Kristian Jensen (V) lægger op til, hvis han fortsætter i Finansministeriet efter et folketingsvalg.

“Når jeg kigger på de velfærdsområder, som der er pres på; ældreområdet, børneområdet og måske vigtigst af alt sundhedsområdet, så er der behov for at lave en moderat stigning i de offentlige udgifter fremadrettet. Om den moderate stigning så er 0,3, 0,4 eller 0,5 det overlader jeg trygt til de kommende års beslutninger,” siger Kristian Jensen.

Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen har kaldt Kristian Jensens accept af en moderat vækst for “dovent”.

Alligvel sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i dag, at han var stolt over væksten på 0,4 procent i de offentlige udgifter.

“Det er jeg, fordi det er langt lavere end under nogen tidligere højkonjunktur,” siger han.

Både Kristian Jensen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille lægger vægt på, at den offentlige sektors andel af den samlede økonomi har været faldende, fordi væksten i bruttonationalproduktet, BNP, har betydeligt større end væksten i det offentlige forbrug.

Ammitzbøll-Bille lagde dog ikke skjul på, at ambitionen ville være en anden, hvis Liberal Alliance havde 90 mandater i Folketinget.

“Men vi stiller ingen ultimative krav – det er så meget “last year,” lød det fra ministeren med en slet skjult reference til det kaotiske forløb sidste efterår, hvor LA var ved at vælte regeringen med sine krav.

0,4 elller 0,6 procent vækst er en detalje

Finansminister Kristian Jensen præciserede dermed i dag de udtalelser, som han kom med til Jyllands-Posten i sommer, og som af nogle iagttagere blev tolket som et markant opgør med Venstres politik fra 2012 til 2015 om nulvækst i den offentlige sektor.

“Min udtalelse var et udtryk for, at når du kigger på de finanslove, som vi har leveret siden valget, og når du kigger på den finanslov, som vi fremlægger i dag, så er det jo en moderat vækst. Jeg syntes det er helt naturligt at tage en vurdering af, om det ville være muligt at lægge en finanslov frem, der ikke har moderat vækst. Og det syntes jeg ikke, at det ville være,” siger ministeren.

Når regeringen fremlægger en finanslov med en offentlig vækst på 0,4 procent i et finansår, hvor der ifølge regeringen er brug for en ekstra stram finanspolitik for at dæmpe væksten, så kunne det logisk betyde, at regeringen villle være klar til at acceptere en vækst på 0,6 i en neutral konjunktursituation. Men den logik køber ministeren ikke.

“Jeg begynder ikke at gætte på, hvad der til ske i fremtiden med sådan nogle detaljer. Jeg tror iøvrigt, at Danmark er et af de få lande i verden, hvor man diskuter i så intenst hvad væksten er i det offentlige forbrug. Når jeg spørger rundt blandt mine kollegaer i Europa, hvad er væksten i det offentlige forbrug hos jer?, så er der ikke nogen af dem, der tænker over det. De kigger på, hvad skal der ske fra år til år, og hvad ´kan vi finanseire – og så er der en vækst, der svarer til det,” siger ministeren.

En udtalelse som står i klar kontrast til regeringensgrundlagets meget præcise anvisning af en maksimal vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent plus eventuelle nye udgifter til danskernes sikkerhed.

Men det er alene med for at sikre et langsigtet styringsredskab, pointerede finansministeren.

“Det har aldrig været et mål, sådan år til år, at ramme lige præcis det samme tal,” siger han.

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]