Af Arne Ullum, [email protected]

De mange gaver fra regeringen til danskerne fylder de første 35 sider i Finansministerets præsentationspjece, mens finanseringen fylder den sidste side. Og så er listen over finanseringen mildt sagt ikke helt komplet.

Mens gaverne har været beskrevet flittigt de seneste dage takket være spindoktorernes målrettede placering af uddrag af finansloven i forskellige medier, så løftede dagens pressemøde gradvist sløret for finanseringen.

Regeringen vil styrke velfærden med 4,2 milliarder kroner, bruge 600 millioner til opfølgning på Disruptionrådets arbejde og bruge 250 millioner kroner på miljø, klima og natur. Der ud over vil regeringen gennemføre afgiftslettelser på 520 millioner kroner, når de er fuldt indfaset. Altså samlede udgifter og mindreindtægter for cirka 5,6 milliarder kroner.

Finansieringen består ud fra tilgængelige oplyser af følgende:

• En reel nettovækst i det offentlige forbrug på cirka 2 milliarder kroner svarende til 0,4 procent.
• En række mindre initiativer omkring de gymnasiale suppleringskurser, efterskoleophold for indvandrere og omprioritering af byfornyelsesrammen. Der er ikke sat tal på, men det småbeløb, som der kommer ind her.
• 120 millioner kroner fra en forhøjelse af rentesatsen på restskat fra selskaber.

Regeringen fortæller altså kun om finansiering for cirka 2,2-2,3 milliarder kroner.

Dermed mangler der finansering for over tre milliarder kroner, som kommer fra besparelser eller effektiviseringer andre steder.

Regeringen indregner også omprioritering i kommunerne som velfærdsløft

Pengene kommer fra en lang række store og små besparelser på finansloven – primært fra det særlige omprioriteringsbidrag i staten samt fra en del af effektiviseringerne i kommunen, som led i det særlige modernings- og effektiviseringsprogram.

Staten har et årligt forbrug på cirka 150 milliarder kroner, og dermed giver omprioriteringsbidraget 2-3 milliarder kroner idet enkelte områder er fritaget. Der ud over er der en række andre poster, hvor der er besparelser.