Spareplan i Århus rammer især børn og unge

Århus Kommune er gået i gang med en omfattende spareplan på 241 millioner kroner. Planen rammer især børne- og ungeområdet, der skal spare 87,1 millioner kroner.

Udgivet: 23/08/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

 

 

Århus Kommune er gået i gang med en omfattende spareplan på 241 millioner kroner. Planen rammer især børne- og ungeområdet, der skal spare 87,1 millioner kroner.

Den manglende udligningsreform og en optimistisk budgettering i 2018 kaster nu Århus Kommune ud i en sparerunde på i alt 241 millioner kroner i 2019-budgettet. Børne- og ungeområdet som fik et markant løft i 2017 skal bære den største besparelser på i alt 87,1 milllioner kroner.

Byens borgmester, Jacob Bundsgaard (S), ser med alvor på den kommende spareplan, men han ser det ikke som en katastrofal situation, kommunen befinder sig i:

“Det bliver en sparerunde, som vi kommer til at kunne mærke rundt omkring i form af nogle servicereduktioner, det er ikke sådan, at det er en katastrofe, men det er noget, man kommer til at blive berørt af mange steder,” siger Jacob Bundsgaard (S) til TV2 Østjylland.

Baggrunden for sparerunden er en kombination af de forliste forhandlinger i Folketinget om en reform af den kommunale udligning og en meget optimistisk forudsætning i kommunens langtidsbudget om, at Århus ville få omkring 200 millioner kroner ved en reform af udligningen.

Læs også:Derfor mister Aarhus 200 millioner på beskæftigelsestilskud

Baggrunden for den tro var, at Århus er en af de kommuner, som taber allermest på det nye beskæftigelsestilskud, som skal kompensere kommunerne efter de i 2009 overtog beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsestilskuddet var kun tænkt som en midlertidig løsning, fordi det har indbygget en række skævheder, som rammer ikke mindst de store byer.

Læs også:De store byer straffes stadig hårdere for skævhed i beskæftigelsestilskud
Kilde: Århus Kommune

 

Børn og unge rammes hårdest

Det hårdest ramte område bliver børn og unge-forvaltningen, der skal spare 87,1 millioner kroner ifølge det oplæg, som kommunen har lagt frem.

“Vi har fra Børn og Unges side fundet så mange besparelser som muligt på ledelse og administration, svarende til ca. 30% af spareforslagene. Dermed er kerne- opgaver omkring børnene og de unge friholdt i størst muligt omfang,” hedder det i indstillingen fra forvaltningen.

Men borgerne kommer ifølge borgmesteren til at mærke besparelserne.

Da det er uundgåeligt, at dele af besparelserne vil ramme borgerne i Aarhus Kommune, kommer der til at være høring på områderne frem til onsdag d. 12. september kl. 12.00.

“Så derfor slår vi ørene ud og lytter til de bekymringer og argumenter og den kritik, der nu må komme af det ting, der er lagt frem. Og så skal vi jo frem til den endelig budgetforhandling, når vi kender de her høringssvar, arbejde det hele igennem og træffe nogle beslutninger, der gør, at vi rammer kerneopgaven mindst muligt, og vi rammer rigtigt,” siger Jacob Bundsgaard (S) til TV2 Østjylland.

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]