Kommentar af Arne Ullum, [email protected]

Carl Holst har de seneste år været en af de få folketingspolitikere, som midt i sager om våde bleer og andre dårlige pressesager i kommunerne, køligt har holdt fast i en nagelfast og meget principiel tro på det kommunale selvstyre.

Altså at det er de kommunale politikere, som både har ansvaret og pligten til at styre og drive kommunerne og regionerne. Det har også betydet, at han har revset kommuner og regioner, når de har forsøgt at tørre kritik af på manglende bevillinger fra Folketinget.

Holst var kongen af Syddanmark

Inden Carl Holst noget overraskende stillede op til valget i 2015 var han i 15 år amtsborgmester og regionrådsformand i hhv. Sønderjyllands Amt og Region Syddanmark, og samlet har Venstrepolitikeren været aktiv i amts- og regionspolitik i 21 år.

Carl Holst var kongen af Syddanmark, der af mange betragtes som måske landets bedst drevne region.

Men det skulle snart vise sig, at venstrepolitikeren i sine mange år som regionsrådsformand havde fået mange fjender både blandt regionspolitikere, i pressen og vel også i Venstres folketingsgruppe. Her var er en vis træthed over Carl Holst´ kritik i hovedbestyrelsen, når det gik mindre godt for folketingsgruppen på Christiansborg.

Det startede med, at Carl Holst – som flere andre politikere før ham – tog imod eftervederlag fra sit tidligere job samtidig med, at han fik løn som folketingsmedlem og forsvarsminister.

Carl Holst endte i modsætning til nogle af de tidligere modtagere af eftervederlag i et politisk stormvejr, hvor han blev ligeligt ramt af sin indbyggede sønderjyske stædighed – der af mange opfattes som arrogance – kombineret med manglen på politiske venner.

Carl Holst endte i den værste situation, da han først holdt fast i eftervederlaget og senere delvist frasagde sig det. Sagen viste, at selv en meget erfaren politiker kan miste fodfæstet, når mediestormen raser. Samtidig var han også for langsom til at reagere på advarsler fra forsvarets ansatte om mangel på ressourcer i internationale operationer.

Det, som reelt fældede Carl Holst, var dog en bølge af påståede sager om misbrug af offentlige midler, som rullede ud fra regionsgården i Vejle. Et blik tilbage på pressedækningen i efteråret 2015 er et lærestykke i, hvordan dygtige og skånsesløse politiske modstandere kan bruge pressens sult efter skandalesager til at blæse sager helt ud af proportioner.

Efterfølgende har det vist sig, at de mange historier om misbrug af regionens ansatte til formandens valgkamp, engelskkurser og endeløse avisabonnementer var ude af proportioner.

Groft sagt faldt sagerne i to bunker.

Den ene handlede en pressemedarbejders frivillige arbejde for Carl Holsts valgkamp, som ikke var lovstridig, men omvendt udtryk for manglende agtpågivenhed, da sagen var så tilpas mudret, at den blev ved med at klæbe til Carl Holst.

Den anden bunke indeholdt en række udgifter, som er helt normale for kommunale topfolk, og som alene blev en historie, fordi en række politikere i regionen dygtigt udnyttede en symbiose med en skandalehungrende presse, som gjorde det muligt at bruge regionens penge til at holde liv i sagerne langt ud over det rimelige.

Tre tabere i sagen

På den måde endte sagen med tre tabere.

Carl Holst var nok blevet uretfærdigt behandlet, men han havde omvendt også udvist manglende evne til at forebygge og håndtere sagerne.

De politiske modtstandere i Region Syd fremstod som magtsyge politikere, der var klar til at bruge regionens penge til at sværte en politisk modstander – også efter det stod klart for alle, at der ikke var substans i sagerne.

Pressen fremstod som en blodtørstig kamphund frem for en velafrettet vagthund. Sagen viste, hvordan dygtige og kyniske politikere kan bruge pressen til at jagte en politisk modstander, uden at pressen stiller kritiske spørgsmål til dem selv.

Symbiosen mellem de politiske modstandere i regionen og pressen har ikke overraskende betydet, at de to sidste tabere i sagen har fået lov til at leve et stille liv.

15 års succes væltet af få måneders stormvejr

Carl Holst gik af som forsvarsminister, tog orlov fra Folketinget og vendte tilbage som kirke, social og kommunalordfører. Ingen ved om han ville være blevet genvalgt ved det kommende valg, men der var en reelt risiko for, at hans politiske liv kunne ende med en ydmygelse. Det er der tre grunde til.

• Uagtet at Holst er frikendt for alle sagerne, så klæber de til ham hos vælgerne, og derfor ville han næppe komme bare i nærheden af sine tidligere rekordhøje personlige stemmetal.
• Venstre ser ikke ud til at få fremgang, og dermed bliver det en benhård kamp mellem kandidaterne i Sydjyllands Storkreds.
• Endeligt er konkurrencen i storkredsen øget markant efter den vellidte udviklingsminister Ulla Tørnæs er blevet opstillet i Esbjerg by, som er nabokreds til Carls Holst´ kreds.

Genvalg eller ej, så er Carl Holsts afgang først og fremmest den nådesløse historie om, at 15 års ubestridt succesfuldt politisk virke som regionrådsformand næsten er visket ud af få måneders politisk stormvejr og nogle få, men afgørende fejl i håndteringen af krisen.

BLÅ BOG: Carl Holst siger farvel til politik

Venstre tidligere stemmesluger fra Region Syddanmark forlader Christiansborg og politik.

Efter at have siddet over et årti på tronen som amtsborgmester og regionsformand drog Carl Holst ind i national politik med valget i 2015.

Det blev til en kort tid som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde, inden han røg ud af regeringen. Torsdag oplyser han, at han forlader politik.

* Navn: Carl Holst.

* Alder: 48 år.

* Født: 29. april 1970.

* Fødested: Rødding.

* Søn af forhenværende folketingsmedlem, borgmester i Rødding og forstander på Rødding Højskole Peder Holst.

* Bopæl: Rødding.

* Uddannelse: Lærer.

* Erhvervskarriere:

1996-2000: Lærer ved Povlsbjerg Skole.

2004-2012: Formand for Team Danmark.

2017: Medlem af bestyrelsen for Grundtvig Centeret.

* Politisk karriere:

1992: Medlem af Venstres Hovedbestyrelse.

1994-2006: Medlem af Sønderjyllands Amtsråd.

2000-2006: Amtsborgmester i Sønderjyllands Amt.

2006-2015: Regionsrådsformand i Region Syddanmark.

2010-2015: Næstformand i Dansk Regioner.

2015-2015: Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

2015: Medlem af Folketinget for Venstre.

* Civilstand: Gift. Har to sønner og en datter

Kilder: ft.dk, Venstre

/ritzau/