Af Michael Leif Larsen

I en tid hvor økonomien er i fremgang, og optimismen spirer allevegne, er det kun naturligt at pengeinstitutterne øger sine udlån. Sådan lyder svaret fra penge- og realkreditinstitutternes interesseorganisation Finans Danmark til Nationalbanken, som torsdag advarede imod en for hastig og for risikopræget opbygning af gæld i den finansielle sektor.

Nationalbanken advarer

Nationalbankens advarsel kommer på baggrund af resultatet af den seneste såkaldte stresstest, som banken har foretaget. Testen afprøver bankernes og pengeinstitutternes finansielle stilling og modstandskraft under forskellige tænkte udviklinger i økonomien. Nationalbankens seneste stresstest viser, at mens de store pengeinstitutter ser nogenlunde solide ud, så vil mange af de mellemstore pengeinstitutter, på grund af for store og for risikable udlån, få svært ved at klare skærene, hvis økonomien kommer ud for en hård opbremsning.

Ingen grund til bekymring

Men der er ifølge Finans Danmark ingen grund til at bekymre sig:

“Nu har vi haft nogle år med genopretning og fremgang i økonomien, og så ser vi også en gradvis lempelse af bankernes kreditstandarder. Det er sådan set helt normalt. Det er et ekstremt hård test, vi udsætter bankerne for her, og det grundlæggende, generelle billede er altså, at der er en stor robusthed. Det er sådan set også, hvad vi læser, at Nationalbanken selv konkluderer”, siger cheføkonom og underdirektør Niels Arne Dam fra Finans Danmark til dr.dk.

Paralleller til finanskrisen

Nationalbankens udlægning af udviklingen er mindre sangvinsk. Ifølge bankens analyse har der været en begrænset vækst i efterspørgslen på lån samtidig med at pengeinstitutternes muligheder for at låne ud er øget. Denne kombination har ført til større konkurrence om kunderne, og det har med med Nationalbankens ord skabt “grobund for forringelser af kreditkvalitet og lempelser af lånevilkår, som ikke kan ses i den samlede udlånsvækst.”

Med andre ord, så er bankernes udlån blevet mere og mere risikable, og det er en udvikling, som især ses hos de mellemstore banker. Det får Nationalbanken til at trække paralleller til udviklingen i den finansielle sektor i årene op til finanskrisen. Banken skriver:

“I tiden forud for den seneste finansielle krise steg de mellemstore bankers

markedsandele i en periode med økonomisk vækst og høj risikoappetit.

Nogle af bankerne bidrog dengang til at lægge pres på lånestandarderne og kravene

til kreditkvalitet i markedet. Det er væsentligt, at konkurrencepresset over tid ikke smitter af på hele banksystemets risikovillighed.”

Nationalbanken ser altså begyndelsen på en udvikling, hvor de mellemstore banker, i lighed med tiden i optakten til finanskrisen, bliver den drivende kraft i en udvikling, som medfører en større og større og i sidste ende uholdbar risikotagning i hele den finansielle sektor.

Større robusthed nu

Niels Arne Dam fra Finans Danmark har en mere optimistisk fortolkning af situationen:

“Økonomisk fremgang gør, at virksomhederne får nemmere ved at levere en sund forretning, og det betyder, at risikoen for banken ved at låne ud bliver mindre, og derfor er det en del af forklaringen på, at vi ser lempede kreditstandarder. Det er et ekstremt hård test, vi udsætter bankerne for her, og det grundlæggende, generelle billede er altså, at der er en stor robusthed. Det er sådan set også, hvad vi læser, at Nationalbanken selv konkluderer”, siger han.

Økonomiprofessor ved CBS Jesper Rangved stod i spidsen for en ekspertkommission, der undersøgte årsagerne til finanskrisen. Han mener ligesom Nationalbanken, at kreditpolitikken i de mellemstore banker begynder at minde om optakten til finanskrisen, men maner dog til besindighed:

“De førte dengang en aggressiv og risikabel udlånspolitik. Og det kom til at koste dem dyrt, da tiderne vendte og finanskrisen kom. Det er nogle af de samme træk, vi ser nu. Men den grad, hvormed vi så, at der blev påtaget sig risici i årene før finanskrisen – den grad var trods alt noget højere dengang, end den er i dag”, siger han til dr.dk.

Natiobal

Øget kapitalbuffer?

Nationalbanken advarede allerede i november sidste år om, at kreditbetingelserne i pengeinstitutterne udviklede sig i en faretruende lempelig retning. Blandt andet derfor pålagde regeringen i marts i år pengeinstitutterne at etablere en kapitalbuffer på 0,5 %. Det betyder, at pengeinstitutterne skal hensætte 50 øre i reserve for hver 100 kroner de har i risikable udlån. Nationalbanken skriver i sin nye analyse, at “En buffer på 0,5 procentpoint udgør kun en meget beskeden modvægt til potentielle tab under en økonomisk nedgang, og det er derfor vigtigt, at buffersatsen forøges, hvis risikoopbygningen fortsætter”.