Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunerne bør allerede nu øge deres fokus på hele beskæftigelsesområdet. Årsagen er, ifølge en af landets førende eksperter i kommunal økonomi, at de fremlagte ændringer i den kommunale udligning sammen med en række andre forandringer de seneste år betyder, at beskæftigelsesområdet bliver et af de mest afgørende for velstanden i de enkelte kommuner.

”Med de ændringer som ser ud til at komme i udligningssystemet, så bliver det endnu vigtigere for kommunerne at få borgere i arbejde eller uddannelse og få dem væk fra passive ydelser. Det er der, hvor der ligger et væsentligt økonomisk forbedringspotentiale i de fleste kommuner,” siger Kurt Houlberg, professor MSO i kommunaløkonomi fra VIVE.

De foreslåede ændringer i den kommunale udligning fortsætter, ifølge Kurt Houlberg, blot en udvikling, som for alvor blev sat i gang med refusionsomlægningen på arbejdsmarkedsområdet i 2016.

Omlægningen betød at kommunerne kom til at betale en større andel af udgiften til overførselsindkomst des længere tid en borger er på offentlig forsørgelse. Efter et år skal kommunen således betale 80 procent af udgiften til eks. kontanthjælp.

”Et af de bevidste incitamenter refusionsomlægningen fra 2016 var netop, at man ville give kommunerne nogle større incitamenter til at arbejde mere aktivt på at få borgerne væk fralangvarige passive ydelser,” siger Kurt Houlberg.

Store forskelle på kommunerne

Ud fra hans erfaring er der store forskelle på, hvor gode kommunerne er til at løfte borgerne væk fra overførselsindkomster.

”Man skal dog huske, at der er forskel på de grundvilkår som kommunerne har. Der er nogle kommuner som har en befolkningssammensætning, hvor der f.eks. er mange med lav uddannelse, og som det derfor kan være vanskeligere at få i arbejde. Der er også steder, hvor der regionalt er en højere arbejdsløshed,” siger han.

Nogle kommuner har større succes end andre

Den foreslåede omlægning af den kommunale udligning betyder, at kommunerne får hele den marginale udgift eller gevinst, hvis antallet af dagpengemodtagere i kommunen afviger fra resten af landsdelen.

Dermed bør kommunerne også øge deres fokus på hele beskæftigelsesområdet.

Men udover at få ledige i job, så får kommunerne også en stor interesse i at ruste de unge, så deres risiko for ledighed falder.

”Når man kigger på tværs af kommunerne, så ser det også ud til på det punkt, at der er nogen kommuner, som har større succes med at få de unge til både at gå i gang med en ungdomsuddannelse, at gennemføre den og komme i arbejde,” siger Kurt Houlberg og understreger, at det også gælder, når man tager højde for de socioøkonomiske forskelle.

Sværere at styre en kommune end en privat virksomhed

Med de store muligheder for gevinster på beskæftigelsesområdet kunne det umiddelbart undre, at landets byråd ikke kaster et større fokus på de her områder – præcis som private virksomheder jagter de indsatser, som giver de største resultater på bundlinjen.

Det skyldes ifølge Houlberg, at det er langt mere komplekst at styre en kommune, fordi der ikke bare er en bundlinje, men mange.

”En kommune skal forfølge en lang række mål samtidig. Der er også lovgivningsmæssige krav til processer og dokumentation. Man skal også levere hjemmehjælp til de ældre, man skal også sørge for, at der god kvalitet i børnepasningen på dagtilbudsområdet og at skoleeleverne trives og lærer noget,” siger professoren som forklaring på, hvorfor politikernes opmærksomhed er mange steder.

Det skyldes også, at mediernes opmærksomhed oftest er større på de kortsigtede end de langsigtede mål.

”Politikerne bliver jo ofte af medierne konfronteret med her-og-nu-spørgsmål som hvorfor har fru Hansen ikke fået skiftet sine forbindinger? og hvorfor har hun ligget længe uden at der er kommet nogen for at besøge hende fra hjemmeplejen? Det er ofte de centrale spørgsmål fremfor at blive konfronteret med, om man har de rigtige strategier på forbedringen af sundhedstilstanden blandt borgerne eksempelvis ved at gribe ind tidligt i forhold til fedme- og livstilsproblemer. Eller sociale investeringstankegange for at sikre, at der bliver færre med sociale problemer på den lange bane.”

Vigtigt med fokus på både korte og lange bane

Det er derfor vigtigt, at kommunernes topledelse evner at have fokus på både den korte og den lange bane.

”Man er nødt til at gøre mange ting på samme tid. Så jo, det er vigtigt at tænke og handle strategisk og langsigtet, men det er også vigtigt at man får løst opgaverne og overholdt lovens krav,” siger Kurt Houlberg. Han peger i den sammenhæng på, at Folketinget også er hurtige til at stille krav om processer og dokumentation i kommunerne.

Kommunerne har fået bedre embedsmænd

Det stigende pres fra Folketinget og medierne bliver dog modevejet af, at kommunernes administrationer ifølge Houlbergs vurdering generelt har fået et løft.

”Der er ikke tvivl om, at der er sket en professionalisering af administrationerne efter kommunalreformen med opgradering af flere fagprofessionelle kompetencer i bredere forstand. Der bliver lavet flere evalueringer, analyser og investeringskalkuler end der er sket før. Og dermed at der også bliver leveret mere input til politikudviklingen og strategier for forskellige indsatser,” siger han.