
Kommuner reagerer på pres: Flere bliver erklæret jobparate
Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere falder dramatisk. Årsagen skal formentligt findes i kommunernes mere aktive og strikse beskæftigelsespolitik.
Udgivet: 12/09/2017
Af Arne Ullum, [email protected]
Stik imod al logik er det antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som falder kraftigt, mens antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere stiger.
Årsagen er ikke, at det pludselig er de aktivitetsparate, som kommer i job, men derimod at kommunerne har flyttet så mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til at være jobparate, at det mere end opvejer de godt 17.000 på kontanthjælpslignende ydelser, som ikke længere er på offentlig forsørgelse.
Det er især flygtninge, som nu optræder som jobparate. Som led i trepartsaftalen fra foråret 2016 blev det aftalt, at mange modtagere af integrationsydelser skulle visiteres som jobparate.
Hele faldet sker blandt aktivitetsparate
Når man ser på visitationskategorierne er det mest bemærkelsesværdige, at hele faldet blandt antallet af modtagere af kontanthjælpslignende ydelser sker blandt de aktivitetsparate.
Det skyldes formentligt, at mange kommuner efter kraftigt pres fra regeringen har skærpet indsatsen over for de aktivitetsparate for at få dem til at blive jobparate og dermed jobsøgende.

Mange ændringer slører billedet
Når man ser på antallet af borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, så sløres udviklingen i de enkelte kategorier af en række ændrede regler.

Den vigtigste ændring er, at nye regler sidste år betød, at cirka 5.550 især flygtninge overgik fra kontanthjælp til integrationsydelse fra juni til juli 2016. Det aktuelle fald på 3.000 personer betyder derfor et reelt fald på omkring 1.550.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:17









































