Alt peger på, at det er de kaotiske forhold i Vurderingsstyrelsen, som nu rammer kommunerne. Det viser en gennemgang af den politiske aftale bag boligskatteforliget fra 2017, den afledte lovtekst fra Folketinget og Vurderingsstyrelsens skiftende prognoser for kommunernes indtægter fra grundskyld..

Kommunerne har hidtil stolet på et løfte fra partierne bag boligskattereformen om, at boligskatteforliget ikke ville påvirke kommunernes økonomi før 2028.

Systematikken var, at man låste både kommunernes indtægter fra grundskyld og udligning på baggrund af grundværdier. På den måde ville kommunerne ikke blive påvirket af en meget forskellig udvikling i ejendomsvurderingerne i de enkelte kommuner.

Mangelfulde data bag fastsættelse af grundskyldspromiller

Indtægterne skulle ifølge logikken bag forliget forblive uændret. Det skulle ske ved, at Folketinget fratog kommunerne retten til selv at fastsætte deres grundskyldpromille, og at det derimod var Folketinget, der centralt fastsatte de enkelte kommuners grundskyldspromiller. Det skulle have have sikret, at de enkelte kommuners indtægter var uændret på trods af stigende grundvurderinger. Man ville altså sætte grundskyldspromillerne i kommunerne ned, så det rent provenumæssigt opvejede væksten i grundværdierne.

Nu peger alt imidlertid på, at Skatteministeriet ikke havde solide data bag de vurderinger, som blev brugt til at fastsætte de enkelte kommuners grundskyldspromiller, da skatteminister Jeppe Bruus (S) den 26. april fremsatte lovforslaget i Folketinget.

Ifølge de daværende beregninger skulle Fanø eksempelvis have en grundskyldspromille på 12,5 for at kompensere for de stigende vurderinger af grundene på øen. Og det var også den sats, som Folketinget vedtog, da et stort flertal vedtog lovforslaget den 30. maj i år.

Men alt peger på, at de vedtagne grundskyldspromiller var baseret på et meget tyndt grundlag, og at det er årsagen til et stort tab i 10 yderkommuner, her i blandt Fanø Kommune som den hårdest ramte. Det stemmer også med, at Vurderingsstyrelsen har været langt bagud med at få sendt vurderingerne ud til boligejerne.

Skatteministeriet har ikke svaret på en forespørgsel fra NB-Økonomi om fastsættelsen af de nye grundskyldspromiller, men fakta er, at Vurderingsstyrelsen pludseligt ændrede de forventede indtægter fra grundskylden i 2024.

De store og pludselige ændringer i prognoserne for kommunernes indtægter fra grundskyld peger entydigt på, at Vurderingsstyrelsen har ændret markant i skønnet for, hvordan de samlede grundværdier i de enkelte kommuner vil udvikle sig i takt med, at styrelsen har fået et mere solidt grundlag i form af flere vurderinger.

Hvis det er korrekt, så har Folketinget ganske enkelt fastsat grundskyldspromillerne i de enkelte kommuner i direkte modstrid med de løfter, som man gav til kommunerne om, at det ikke ville påvirke den byrdemæssige fordeling mellem kommunerne.

Fastlåsning er udligning er gennemført

Populært sagt skulle boligskatteforliget fastlåse både kommunernes provenu og kommunernes udligning.

Uden en fastlåsning af udligningen, så ville kommuner som København og Frederiksberg med eksplosive stigninger i grundværdierne opleve kæmpestore tab. Selv med de lavere forventninger til ejendomsprisernes udvikling i 2017 ville København tabe omkring 1,7 milliard og Frederiksberg omkring 700 millioner kroner om året. De penge ville i udligningssystemets logik især tilflyde yderkommunerne, hvor grundværdierne ikke stod til at stige.

Indenrigsministeriet fastlåse derfor kommunernes udligning ved den seneste tilskudsudmelding fra 30. juni, som var baseret på de nye skøn fra Vurderingsstyrelsen for kommunernes indtægter.

Problemerne hober sig op for regeringen

Umiddelbart står regeringen med en stribe problemer i den her sag:

1. Fejlen påvirker især ti yderkommuner, som ofte får et tab, der er større end den gevinst, som de fik ved udligningsreformen i 2020 - der netop havde til formål at hjælpe yderkommunerne. Rent politisk har regeringen dermed serveret en oplagt mulighed for især Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne for at gå på strandhugst i de ti ramte kommuner. Den populistiske version til vælgerne i de hårdest ramte kommuner kunne lyde: "I skal leve med brutale kommunale nedskæringer, fordi regeringen ikke har haft styr på sagerne og derfor har udløst lovsjusk."

2. Fejlen vil have fuld effekt på kommunerne i alle årene frem til og med 2028, og dermed vil det tvinge kommunerne til at gennemføre relativt store besparelser.

3. Effekten for Fanø er så stor, at kommunen uden nogen tvivl vil have kurs direkte mod at tømme kassen og dermed blive sat under administration af Indenrigsministeriet - og det vil angiveligt være på grund af lovsjusk i regeringen.

4. De nye skøn fra Vurderingsstyrelsen kan nok ændre på grundværdierne, men styrelsen kan ikke ændre på grundskyldspromillerne, som er fastsat i et bilag til den lov, som Folketinget har vedtaget.

Her er regeringens dilemmaer

Alt peger på, at miseren skyldes fejl i de grundskyldspromiller, som blev fastsat i loven. Derfor peger meget på, at den eneste farbare vej for regeringen er at bede Folketinget om at ændre de fastsatte grundskyldspromiller, så kommunerne får uændrede indtægter i forhold til de gældende regler.

Men det vil efterlade regeringen med et problem i relation til den kommunale udligning, som allerede er meldt ud på baggrund af de angiveligt forkerte grundskyldspromiller.

Det betyder, at de kommuner, som er ramt af de ændrede skøn, har fået en delvis kompensation via tilskuds- udligningssystemet.

Hvis nu de kommuner slipper for deres tab på grund af en ny ændring af grundskyldspromiller, så får de jo reelt delvis kompensation for et tab, som de så ikke får.

Så vil regeringen stå i et dilemma mellem at ændre i udligningen eller leve med, at nogle kommuner får for mange penge og andre for lidt.

Hvis regeringen undlader at ændre i udligningen, så kan regeringen vælge at kompensere de kommuner, som har væsentligt udligningstab - eksempelvis over 100 kroner pr. indbygger og så rette fejlen fremadrettet. Det vil formentligt koste nogle hundrede millioner kroner, men det vil være en såkaldt finansiel transaktion, som ikke påvirker hverken råderum eller den offentlige saldo.

Det var præcis den model regeringen valgte, da NB-Økonomi i december 2022 afslørede, at ændring af reglerne for dækningsafgift medførte et tab på godt en halv milliard kroner til yderkommunerne.

Men i det tilfælde var der tale om en kompensation, som vil gentage sig år efter år. I det nye tilfælde her, vil der kun være behov for en kompensation i et enkelt år.