Manglende tillid til regeringen udløser besparelser allerede i 2022 i flere kommuner. Det fortæller flere borgmestre til NB-Økonomi. Borgmestrene tør ikke længere tro på, at regeringen tager hele regningen for de ukrainske flygtninge eller finder løsninger på det specialiserede socialområde, som de lovede i økonomiaftalen for 2022.

Derfor indregner kommunerne nu buffere i budget 2022 til potentielle udgifter til ukrainere og ser på besparelser allerede i indeværende år, fordi det specialiserede socialområde allerede på nuværende tidspunkt skrider.

"På området omkring ukrainske flygtninge, der er vi jo usikre på, hvad vi får kompenseret. Så der har vi ikke turde satse på, at det går nok. Derfor har vi faktisk lavet en besparelse på én procent på alle kommunens områder - også børneområdet," fortæller Pernille Beckmann (V), der er borgmester i Greve Kommune.

Udgifterne til de ukrainske flygtninge er en bombe under økonomiforhandlinger, lyder vurderingen fra FOA, som er fagforbund for blandt andet kommunalt ansatte.

Ifølge FOAs beregninger, så vil det som minimum koste det dobbelt til demografien på grund af de ukrainske flygtninge, end det regeringen har meldt ud.

"Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at befolkningen fra 2022 til 2023 vokser med ca. 51.000 personer, svarende til en stigning på ca. 0,87 procent. Det betyder ifølge beregninger fra fagforeningen FOA, at de samlede udgifter stiger med 1,08 procent, svarende til 3 milliarder kroner ekstra i 2023, hvis vi skal opretholde serviceniveauet fra 2022," skriver FOA i en pressemeddelelse.

Regeringen spiller ud med 1,25 mia. kr. til demografien. Det vil sige under det halve af FOAs beregninger.

Manglende tillid er opstået efter økonomiaftalen i 2022

Den manglende tillid er opstået, fordi regeringen lovede at finde en løsning inden budget 2023 på, at budgetterne inden for det specialiserede socialområde skrider i mange kommuner.

Nu nærmer afslutningen af økonomiforhandlingerne til budget 2023 sig, og der er stadigvæk ikke sket noget på området. Derfor er kommunerne bange for, at der hverken kommer tilstrækkeligt til at dække udgifterne for de ukrainske flygtninge eller på handicapområdet.

"Når vi er lidt nervøse, så hænger det også lidt sammen med, vi har haft det specialiserede socialområde oppe at vende allerede ved sidste års budgetlægning og økonomiaftale. Der lå det lidt i kortene, at man gerne ville imødekomme de udfordringer på landsplan. Det blev ikke til noget," siger den konservative borgmester i Sorø, Gert Jørgensen.

Kommunerne er grundlæggende trætte af, at finansminister Nicolai Wammen (S) lovet et i økonomiaftalerne, men gør noget andet i praksis. I mellemtiden skrider budgetterne i kommunerne. Det fører til besparelser og velfærdsforringelser.

"Ministeren plejer at sige, “ja ja, vi kompenserer kommunerne”. Men det er typisk under et, og jeg er bare en kommune, der aldrig har tjent under det der “under et”. Ikke fordi man skal tjene på det, men vi er sjældent blevet kompenseret 100 procent i Greve," tilføjer Pernille Beckmann. "Så derfor tør vi simpelthen ikke andet."

Er du enig med de andre borgmestre i, at du ikke længere tror på, at regeringen har tænkt sig at gøre noget ved det her?

"Tror på?," siger den socialdemokratiske borgmester Michael Vindfeldt fra Frederiksberg. "Det kan man da se. Man kan da se i økonomiforhandlingerne, at de ikke kommer til at give de penge, der skal til. Det er et faktum."

Han synes derfor, at det er overflødigt at bruge ord som mistillid, stole på eller tro på. For ifølge ham, så er det et faktum, at der ikke er fundet en løsning på handicapområdet, som regeringen og finansminister Nicolai Wammen (S) ellers havde lovet i økonomiaftalen sidste år.

"Fakta er, at regeringen og skiftende folketingsflertal ikke vil give de penge, der er brug for på det her område, men de vil gerne have alle mulige holdninger til, hvad rettighederne er," siger borgmesteren på Frederiksberg.

Kommunerne genåbner ikke budgetter

BUPL - pædagogernes fagforening - har råbt vagt i gevær, fordi kommunerne nu begynder at spare på for eksempel børneområdet, fordi budgetterne for 2022 skrider.

Det er dog ikke sådan, at kommunerne ligefrem genåbner budgetterne, som BUPLs ellers fik skrevet i en artikel i deres eget blad Børn og Unge. Her har de listet kommunerne Fredericia, Frederiksberg, Faaborg-Midtfyn, Greve, Helsingør, Holbæk, Odsherred, Slagelse, Sorø og Svendborg som de kommuner, der genåbner budgetterne.

Men det er ikke sandt. For eksempel har hverken Frederiksberg, Holbæk, Sorø eller Greve kommuner genåbnet budgetterne. BUPL har efter, at NB-Økonomi har gjort dem opmærksom på fejlen, rettet artiklen og fjernet kommunerne med undtagelse af Slagelse i artiklerne, da Slagelse reelt genåbner deres budget.

Det kommunerne forsøger i øjeblikket, er, hvordan de kan overholde budgetterne, som blev lagt for 2022. De kan nemlig allerede se her i første halvår, at områder som det specialiserede socialområde og eventuelle udgifter til ukrainere stikker af.

"Vi havde allerede i januar nogle kraftige indikationer af, at budgettet ikke kunne holde. Vores øvelse er en budgetoverholdelsesøvelse. Det er ikke noget med, at man vil ændre det hele på grund af et nyt flertal," siger Michael Vindfeldt.

Han forklarer, at det især er det specialiserede voksenområde, specialiserede børn, byggepriser og energipriser, udgifter til voksenelever til sosu-området, ukrainske flygtninge som lægges ind som en buffer, samt coronaudgifter for 2022, som overskrider budgetterne. Frederiksberg skal finde 120-140 mio. kr. Det har han aldrig været med til før i sine 17 år i kommunalbestyrelsen.