Kommunerne må indstille sig på, at de også i 2023 skal afregne næsten 23 milliarder kroner i kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) efter budgetterne i 2019, som var lagt på baggrund af data, som alle har erkendt var stærkt fejlfyldte.

NB-Økonomi har kortlagt processen bag en planlagt ændring af systemet, og samtlige kilder bekræfter, at der ikke er lavet de nødvendige analyser og indledt de nødvendige forhandlinger med forligspartierne bag udligningsreformen, som gør det muligt at aftale en ny KMF.

KMF'en får derfor med al sandsynlighed ikke virkning fra 2023.

Dermed må en række kommuner som eksempelvis Lyngby-Taarbæk, Greve og Assens endnu engang indregne tocifrede milliontab i budgettet for 2023, mens andre kommuner som eksempelvis Svendborg og Aalborg kan glæde sig over tilsvarende store gevinster.

"Det er på ingen måde i orden," siger Greves borgmester Pernille Beckmann (V). "Regeringen bør holde, hvad de de lover, og de har lovet at komme med en plan for det her. Det bliver jeg lidt småfrustreret over, for det kan have kæmpe konsekvenser for nogle kommuner."

Regeringen har igen og igen lovet, at den midlertidig fastfrysning af KMF'en skulle erstattes af en ny model, som afregner på baggrund af de nye og korrekte data for blandt andet indlæggelser og andre sundhedsydelser.

Derudover har regeringen så sent som ved kommuneaftalen for 2022 fra maj 2021 lovet, at "KL inddrages i det videre arbejde med ændringer i den fremadrettede finansieringsmodel på sundhedsområdet med fokus på at understøtte øget kvalitet, sammenhæng og nærhed på sundhedsområdet."

Partierne bag udligningsreformen blev i maj 2020 også lovet, at "aftaleparterne inddrages i det videre arbejde med ændringer i den fremadrettede indretning af den kommunale medfinansiering."

Regeringen har aldrig sat en endegyldig dato på, hvornår den midlertidige og meget skæve fastfrysning fra 2019 skulle ophøre, men revisionen af ordningen har hele tiden været knyttet tæt sammen med færdiggørelsen af det nye landspatientregister LPR3, som skulle give valide data bag en ny ordning.

De nye korrekte data har ligget klar i flere måneder uden at der er kommet et oplæg til en ændring af KMF'en.

Ingen analyser - derfor kan KMF ikke ændres for 2023

KMF'en er et kompleks regelsæt, der fordeler kommunernes årlige betaling af cirka 23,3 milliarder (2022 PL) i kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Netop på grund af kompleksiteten ville forhandlinger med såvel partierne bag udligningsreformen og KL kræve, at der lå et større analysegrundlag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste ved præsentationen af sundhedsreformen, at KMF'en meget overraskende slet ikke indgik i regeringen planer, og ifølge NB-Økonomis oplysninger har, hverken partierne bag udligningsreformen eller KL modtaget en analyse fra regeringen.

NB-Økonomi har ikke talt med nogen kilder, som anser det for muligt, at en ny KMF-ordning på den baggrund kan nå at træde i kraft for 2023. En af logikkerne er, at kommunerne allersenest i august skal kende de vigtigste parametre i deres budget, og det er helt utænkeligt at det kan nås, når der end ikke udarbejdet et grundlag for forhandlingerne.

Kaos i tallene har skabt store regionale forskelle

KMF'en var oprindeligt tænkt som et instrument, der skulle give kommunerne et klart økonomisk incitament til at forebygge sundhedsudgifter i regionerne. Derfor blev KMF'en indtil 2018 afregnet med blandt andet antallet af indlagte borgere.

NB-Økonomi kunne i efteråret 2018 afsløre, at dataene bag beregningen af KMF'en var fyldt med fejl og stærkt upålidelige. Derfor fastfrøs regeringen afregningen for 2019 og frem til det beløb, som kommunerne havde budgetteret med for 2019.

Problemet er blot, at kommunernes budget for 2019 dels byggede på de fejlagtige data, dels var påvirket af om kommunerne havde budgetteret pessimistisk eller optimistisk, og hvor kommunerne havde placeret en reserve til at imødegå udsving i KMF'en.

Det er alt sammen baggrunden for, at budgetterne for 2019 er helt tilfældige, og ingen ved reelt hvor meget de afviger fra de beløb, som kommunerne reelt skulle betale. Det eneste sikre mål er derfor at se på, hvor mange penge kommunerne får i udgiftsbehov til KMF'en i tilskud- og udligningssystemet, og hvor meget de rent faktisk betaler.

Som det fremgår af kortet nedenfor, så er der store udsving i, om kommunerne i hvert af årene fra 2019 og nu til og med 2023 har haft et tab eller en gevinst på KMF'en. På kortet kan man se, at der er tale om dramatiske beløb for nogle kommuner.

Værst ser det ud for Lyngby-Taarbæk Kommune, der taber cirka 828 kroner om året pr. indbygger svarende til over 200 millioner kroner over de fem år, som KMF-fastfrysningen nu kommer til at gælde.

Sådan har vi gjort:

Udligningseksperterne hos Dataproces har på baggrund af deres detaljerede viden beregnet, hvordan KMF’en i 2022 isoleret set påvirker det aldersbestemte udgiftsbehov for de enkelte aldersgrupper.

Vi har herefter korrigeret for det socioøkonomiske udgiftsbehov ved at fjerne 33 procent af de aldersbestemte udgifter og tildele dem til kommunerne efter det socioøkonomiske indeks.

Herefter har vi fået et samlet udgiftsbehov pr. borger og har ud fra dette kunne udregne kommunens samlede udgiftsbehov relateret til KMF.

Bemærk, at vi alene har set på udgiftsbehovet og ikke påvirkningen af de enkelte kommuners finansiering. Det skyldes, at det kan være svært at isolere enkelte udgiftsposters påvirkning i en kommunes samlede udligning.

De enkelte kommuners budgetterede udgifter til KMF er hentet fra deres 21-budgetter tillagt pl-fremskrivningen på 1,7 pct., som den fremgår af statsgarantien 2022.