Der er samlet set lidt under en halv milliard kroner om året til øgede driftsudgifter i både kommuner stat og regioner til den nye sundhedsreform. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) erkender nu, at kommuner og regioner skal finansiere en stor del af de mange tiltag gennem effektiviseringer både på sundhedsområdet og de øvrige driftsområder.

Selv hvis kommunerne får alle de cirka 325 millioner i årlige driftsbevillinger, som der er afsat til en styrkelse af kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, så svarer det til godt tre millioner kroner i en gennemsnitskommune.

"Hvor mange milliarder skal vi smide ind, før man er tilfreds," spurgte sundhedsminister Magnus Heunicke ved pressemødet om sundhedsreformen, og pegede på, at det er afgørende at bruge de eksisterende penge bedre.

Uagtet at ministeren kom med meldingen som reaktion på en række kritiske spørgsmål fra NB-Økonomi og Frihedsbrevet, så viser svarene, at regeringen de facto vil genindføre kravet om effektiviseringer i den offentlige sektor, som var en fast dagsorden i forskellige udformninger under både borgerlige og socialdemokratiske regeringer frem til 2019.

Elefanten i rummet

Selvom regeringen nu erkender, at der skal ske effektiviseringer i den offentlige sektor, så er der en afgørende forskel mellem særligt årene fra 2011 til 2019. Dengang blev effektiviseringer til dels brugt til at reducere de offentlige udgifter. Men i og med at regeringen årligt udvider kommuner og regioners budgetter med det demografiske træk, så vil effektiviseringerne nu gå til øget velfærd eksempelvis på sundhedsområdet.

Selvom Magnus Heunicke ikke tog ordet effektiviseringer i sin mund, så var det reelt det, han talte om, da han sagde:

"Vores ambition er at gå endnu videre end det, som der er sat midler af til. Det kan også godt være, at hvis man kan forebygge nogle indlæggelser, give nogle bedre patientforløb, at der kan være en god økonomi i det."

"Jeg har det sådan helt grundlæggende., at vores kommuner og vores regioner er til for borgerne, [...] og demografi er ikke bare mere af det samme, men demografi er også at gøre det bedre, at løfte opgaverne bedre for borgerne. Det er en lidt gammeldags diskussion, at der skal være en bundlinje til sidst, som man jagter."

Da ministeren fik et spørgsmål, om man kunne reformere hele sundhedsvæsenet for under en halv milliard kroner om året, så pointerede sundhedsministeren, at han ikke "abonnerer på den filosofi", at alt kan gøres op i, hvor mange penge der er afsat.

"Hvor mange milliarder skal vi smide ind, før man er tilfreds. Jeg abonnerer simpelthen ikke på den filosofi. Vi har lige gennemgået et kæmpe problem med medarbejdere, som vi ikke har nok af. Jeg har prøvet at argumentere for, at vi kan ikke gøre mere at det samme, det kan vi ikke. Hverken på forebyggelse eller den måde vi arbejder på, så vi skal også gøre det anderledes," lød den klare melding fra ministeren.

Regeringen fremlagde alligevel kreative regnestykker

Selvom ministeren ikke abonnerer på den filosofi, at det hele handler om, hvor mange penge man bruger på den offentlige service, så er regeringens egen præsentation af sundhedsreformen et ekstremt eksempel på, hvordan man puster små tal op, for netop at få et stor bundlinjetal.

Regeringen når frem til, at den vil styrke sundhedsområdet med et astronomisk beløb på 47,3 milliarder kroner.

Et af de helt kreative trick i den opgørelse er, at man akkumulerer det løft regionerne har fået i økonomiaftalerne fra 2020 til 2022. Derefter akkumulerer man det akkumulerede tal i perioden 2022-2028, så dermed bliver tre års økonomiaftaler med regionerne pludseligt til 28 milliarder kroner.

Samme metodik anvendes på en lang række andre områder, og dermed får man tryllet knap 500 millioner kroner om året i øgede driftsbevillinger og en årlig anlægsbevilling fra 2022-2025 på gennemsnitligt 1 milliard kroner om til et samlet beløb på 47,6 milliarder.

Dokumentation: Her er regeringens kreative regnestykke