Når kommunerne i løbet af sommeren melder deres foreløbige anlægsbudgetter ind til KL som led i den faseopdelte budgetproces, så peger en række faktuelle forhold på, at borgmestrene kan stå med en samlet historisk overskridelse af anlægsrammen.

"Når jeg ser på vores egne anlægstal og det jeg hører fra andre kommuner, så er spørgsmålet om en overskridelse på seks-otte milliarder kan gøre det," siger Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).

Logikken bag den dystre forudsigelse er, at kommunerne i efteråret 2021 skød anlægsopgaver for cirka fire milliarder kroner for at overholde anlægsrammen, og nu er mange kommuner i gang med at skubbe anlægsopgaver fra 2022 til 2023 på grund af stærkt stigende priser.

NB-Økonomi har foretaget en rundringning til en række kommuner, og den bekræfter billedet af, at kommunerne er i gang med at rykke anlægsprojekter fra 2022 til 2023. Derfor forudser mange kommuner også, at man ikke har set toppen af anlægspresset endnu. Det startede allerede i 2021, som er kørt over i 2022. Det pres vil fortsætte ind i budgettet for 2023.

Glohede forhandlinger i vente for KL og regeringen

De mange udskudte anlægsopgaver vil i første omgang udløse et massivt pres på økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen, hvor kommunernes samlede anlægsramme for 2023 bliver fastsat.

"Ligesom byggemarkedet er glohedt, så bliver det jo også nogle glohede forhandlinger mellem KL og regeringen," siger Benedikte Kiær fra Helsingør Kommune. "De kommende forhandlinger bliver rå. Vi kan ikke levere det hele, inden for den anlægsramme, vi får."

Kommunaldirektøren i Frederikshavn Kommune mener, at det er lidt tidligt at se på 2023. Men han er enig i, at det vil lægge et yderligere pres på de forhandlinger, hvis priserne fortsætter med at være høje.

"Det er afgørende, hvad der bliver indgået i en aftale mellem KL og staten. Der skal tages højde for prisstigninger i den aftale," siger Thomas Eriksen fra Frederikshavn.

Presset går videre til KL

Kommunerne har en anlægsramme i 2022 på samlet 19,9 milliarder kroner. De stigende priser på anlæg vil ud fra en klassisk økonomisk logik i Finansministeriet tilsige, at regeringen skal stramme eller i hvert fald ikke udvide anlægsrammen, fordi det blot vil kaste yderligere benzin på bålet og få efterspørgslen og dermed priserne til at stige yderligere.

Der er derfor næppe mange, som tror på, at regeringen vil give kommunerne et løft som bare kommer i nærheden af at kunne dække de mange udskudte anlægsopgaver.

Derfor vil presset på anlægsrammerne lande hårdt i KL, hvor borgmestrene som led i den faseopdelte budgetproces skal forhandle anlægsrammer på plads for de enkelte kommuner, som sikrer, at KL overholder den anlægsramme, som man har aftalt med regeringen.

Thomas Eriksen fra Frederikshavn er forsigtig optimist, for som han siger:

"I det store hele har vi jo altid været gode til at forhandle det på plads til sidst."

Kommuner udskyder store anlægsopgaver på grund af høje priser

NB-Økonomis rundringning til kommunerne dokumenterer, at de voldsomme prisstigninger er skyld i, at kommunerne skubber store anlægsopgaver.

Selvom kommunernes erfaring er forskellige, så er der mange som taler om prisstigninger på helt op til 30-35 procent.

"Vi har fået nogle forskellige tilbud ind på anlæg, og de ligger med stigninger med 30-35 procent på prisen i forhold til det, vi havde budgetlagt," siger Henrik Nielsen, der er økonomichef i Køge Kommune.

Samme melding kommer fra Mariagerfjord og Egedal Kommune, hvor de også har oplevet, at de slet ikke kan få nogle tilbud ind på anlægsprojekter, fordi der også er mangel på arbejdskraft.

"Når vi er ude i licitationer, så er der ikke så mange, der byder ind. Vi kan se, at hvis der er nogen, der byder ind, så byder de ind med høje priser, fordi de har nok at lave i forvejen," fortæller Kim Jakobsen, der er økonomidirektør i Mariagerfjord.

Kasper Ejsing Olesen fra Kerteminde peger på, at kommunen ikke bare kan droppe byggerierne af eksempelvis daginstitutioner og plejecentre, fordi de er drevet af et stigende antal børn og ældre.

"Det er jo kernevelfærd som er på spil," siger han.

I Egedal står de med samme problem.

"Vi kan konkret se det på de projekter, vi har planlagt at bygge. Vi er jo en vækstkommune, hvor børnefamilier flytter til. Vi har nogle dagtilbudsprojekter, som skal bygges. Der kan vi se, at priserne stiger markant," siger økonomichef Rasmus Nordholm Brask.

Borgmester Benedikte Kiær (K) i Helsingør Kommune forklarer, at de har måtte bremse projekter. Klog af skade har de dog allerede fået den mulighed ind, hvis de udbyder projekter.

"Vi er blevet skrappe på det med udbud. Så vi har udbud, hvor vi kan nå at bremse op.

Hele vores svømmehalprojekt er midlertidigt standset," siger hun.

Presset på budget 2023 kan blive værre

I Køge har man haft nogle anlægsprojekter i 2021, man ikke blev færdige med. Der er derfor foretaget en del overførsler fra 2021 til 2022.

"Men vi har også de nye anlæg, som vi havde planlagt for 2022. Det er omkring 80 millioner kroner af dem, vi ikke har råd til," forklarer Henrik Nielsen og tilføjer, at Køge Kommune hverken har likviditet eller anlægsramme til de høje prisstigninger.

Det har derfor været op til politiske forhandlinger at lave hårde prioriteringer på anlægsområdet.

"Budget 2023 vil vi derfor være presset på to fronter. Dels at vi har udskudt for 80 millioner kroner, som vi allerhelst vil have med ind i 2023-budgettet, men priserne er formentlig stadigvæk presset til næste år," forudser Henrik Nielsen.

I Syddjurs Kommune har de ikke oplevet det samme pres som andre kommuner endnu. Men de frygter også for, at de bliver ramt hårdt i 2023.

"Vi har et skolebyggeri, vi skal have lavet. Det er et projekt til 100 millioner kroner. Det har vi da en bekymring om, hvis priserne bliver ved med at være høje, og priserne stiger med 20-30 procent," fortæller Michael Stegger Jensen (S), der er borgmester i Syddjurs Kommune.