En simpel gennemgang af partiernes krav til finansloven og udtalelser fra de centrale aktører viser, at handicapområdet med stor sikkerhed ikke bliver prioriteret med beløb, som vil gøre nogen mærkbar forskel.

Den manglende prioritering står i skærende kontrast til de mange løfter og forhåbninger, som regeringen og Folketingets partier har givet personer med handicap og deres pårørende om bedre hjælp det seneste år.

Set i et historisk perspektiv er det imidlertid ikke usædvanligt, at handicapområdet ikke er blevet prioriteret. Ingen af finanslovsaftalerne fra 2015 under den tidligere VLAK-regering og under den nuværende S-regering har givet væsentlige løft af økonomien til handicapområdet.

Det usædvanlige er derimod, at løfterne til personer med handicap er strøget i vejret, siden Venstre og Socialdemokratiet under valgkampen til folketingsvalget i 2019 indledte en konkurrence om at love danskerne mest velfærd.

Dermed har der aldrig været større spænd mellem det serviceniveau, som regeringen og Folketinget stiller borgere med handicap i udsigt, og det de økonomiske rammer rent faktisk giver mulighed for.

Kommunerne har taget 3,4 mia. kr. fra andre serviceområder

En gennemgang af økonomiaftalerne fra 2014 og fremefter viser, at skiftende regeringer i hele perioden har haft fokus på at sikre overholdelse af de økonomiske rammer, og at der ikke i nogen af årene er givet specifikke penge til at løfte det specialiserede socialområde, som handicapområdet formelt hedder.

En analyse i KL-magasinet Momentum viser, at kommunerne de seneste tre år har taget cirka 3,2 milliarder fra andre serviceområder og givet til det specialiserede socialområde.

Kommunernes beslutning om at tage penge fra andre områder har skabt en konflikt i forhold til regeringens løfter om, at den såkaldte demografiregulering sikrer det enkelte barn eller den enkelte ældre uændret service.

Borgerne har derfor med god grund været utilfredse med, at kommunerne ikke har leveret den lovede service på eksempelvis børne- og ældreområdet. Samtidig har de 3,4 milliarder kroner, som er taget fra ikke mindst børne-og ældreområdet, kun reduceret servicereduktionerne på handicapområdet.

Resultat har været, at stort set alle grupper har været utilfredse med dårligere kommunal service.

Det krydspres var medvirkende til, at KL efter massivt pres fra utilfredse borgmestre gik ind til den forgangne sommers forhandlinger om kommunernes økonomi med ønsket om at få tilført 5,5 milliarder kroner til det specialiserede socialområde over en treårig periode. Men det forslag hældte regeringen ned ad brættet, og kommunerne fik ikke en krone til målrettet løft af handicapområdet, men alene en tekst om, at regeringen anerkender behovet for prioriteringer.

Det udløste demonstrationer og protester fra handicaporganisationerne, som satsede på, at partiernes mange løfter om bedre service til personer med handicap stik imod sædvane ville udløse ekstra penge på finansloven for 2022. Men her i slutfasen af forhandlingerne er der intet, som tyder på det.

S og regeringen har slet ikke prioriteret handicapområdet

Enhedslisten har godt nok handicapområdet med som en prioritering, og SF har et krav om et symbolsk beløb, mens regeringen og De Radikale slet ikke har det som en specifik prioritet i deres forslag til finanslov.

Den radikale finansordfører Anders Steenberg erkender blankt, at partiet prioriterer børneområdet og klima ved dette års finansloven. Han påpeger, at forhandlingspuljen er lille, og at det umiddelbart er svært at se, hvordan man kan gøre kagen større, da det formentlig er svært at blive enige med Enhedslisten om hvordan, da de radikale ikke vil være med til at sætte skatten op, og Enhedslisten ikke vil lave arbejdsmarkedsreformer.

»Det er ikke, fordi vi er imod at gøre noget på det specialiserede socialområde, men det ligger jo i kommuneaftalerne, og der ved jeg godt, at man – set med manges øjne – har vedtaget en økonomiaftale, hvor der ikke er sat penge nok af til væksten, og man kunne selvfølgelig også godt diskutere det i en finanslov. Vi har dog i år de her prioriteter til finansloven, men det er ikke fordi, vi er imod det andet,« siger Andreas Stenberg til Momentum.

KL: Vil ofte ende med nedskæringer på handicapområdet

Uden udsigt til flere penge på finansloven til det specialiserede socialområde varsler formanden for KL, Jacob Bundsgaard, allerede nu, at det formentligt vil medføre nedskæringer på det specialiserede socialområde i 2022.

»I så fald bliver vi enten nødt til at skære i kvaliteten i den service, der er på det specialiserede socialområde og særligt voksenområdet, eller vi må fjerne penge fra nogle af de andre store velfærdsområder og føre over til det specialiserede socialområde. Ofte vil det blive en kombination af begge ting og derved gå ud over begge grupper af mennesker,« siger Jacob Bundsgaard til Momementum.

Her en oversigt over, hvad der har stået i de seneste otte økonomiaftaler mellem KL og regeringen om prioriteringerne på det specialiserede handicapområde:

2014

"Socialområdet er kendetegnet ved mange mindre tilbud. Regeringen og KL er enige om vigtigheden af, at sociale tilbud drives og styres effektivt. På den baggrund igangsættes en analyse, der skal afdække muligheder og barrierer i forhold til en mere effektiv drift og styring af sociale tilbud.

Kommunerne yder i dag et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne - også kaldet borgerstyret personlig assistance (BPA). Der er enighed om, at regeringen vil fremsætte forslag om en række justeringer af ordningen, der bl.a. sikrer en mere ensartet udmåling af BPA-tilskud og letter kommunernes tilsyn med firmaer og foreninger, der leverer BPA. Justeringerne skal bidrage til at lette kommunernes administration af ordningen, forbedre kommunernes styringsmuligheder og sikre, at midlerne anvendes til formålet."

2015

"Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 videreføres de økonomiske rammer i kommunerne til udvikling af den borgernære service inden for bl.a. folkeskole, beskæftigelse, den kommunale sundhedsindsats, dagtilbud og socialområdet. Regeringen anerkender, at kommunerne de senere år har påtaget sig et stort ansvar ved at tilpasse budgetter og regnskaber, så de ligger inden for disse rammer."

2016

"Bedre styring på det specialiserede socialområde Regeringen og KL er enige om, at det er vigtigt at kommunerne fastholder styringen af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde og har fokus på ressourceeffektive indsatser, der har den ønskede effekt. Der er behov for større gennemsigtighed i sammenhængen mellem pris og indhold på det specialiserede socialområde. Regeringen og KL er derfor enige om at afdække, hvordan kommunernes ledelsesinformation og gennemsigtigheden ved køb og salg af ydelser på det specialiserede socialområde kan forbedres. Parterne er i den forbindelse enige om at belyse mulighederne for at skabe større gennemsigtighed i takster og indhold på det specialiserede socialområde samt mulige incitamentsmodeller i forhold til at understøtte målfastsættelsen i indsatsen for borgeren."

2017

"Det specialiserede socialområde har tidligere været kendetegnet ved en betydelig udgiftsvækst. Kommunerne har de senere år arbejdet aktivt med at tilpasse udgifterne på området, men oplever i stigende grad styringsudfordringer. Regeringen og KL er enige om, at de økonomiske rammer nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgiftsudviklingen, og regeringen vil arbejde for at understøtte kommunernes styringsmuligheder. Borgere med sammensatte og komplekse behov står for en stor del af de kommunale udgifter. Samtidig kan kommunernes indsats over for disse borgere være spredt over flere regelsæt og forvaltninger, hvilket udgør en barriere for en hensigtsmæssig og effektiv indsats."

2018

"Styring på socialområdet Regeringen og KL er enige om, at bedre sammenhænge og regelforenklinger kan medvirke til at styrke fagligheden og frigøre ressourcer. Parterne har i fællesskab identificeret en række værktøjer og anbefalinger, der skal understøtte kommunernes styring af voksenområdet. Samtidig vil regeringen revidere vejledningen i servicelovens voksenbestemmelser for at synliggøre kommunernes handlemuligheder på området samt gøre den mere praktisk anvendelig for kommunerne. Parterne er samtidig enige om, at der fortsat er udfordringer, der begrænser kommunernes styringsrum på en uhensigtsmæssig måde. På den baggrund igangsættes et fælles flerårigt analyseprogram med en række indsatsområder. Formålet er udvikling af redskaber, der kan understøtte flow og progression for den enkelte borger, kombineret med bedre styringsmuligheder for kommunerne.

Ankestyrelsens afgørelser har betydning for kommunernes styringsrum. Parterne er enige om at afdække ankestyrelsens praksis, herunder betydning for kommunernes muligheder for at arbejde rehabiliterende."

2019

"En række kommuner oplever i stigende grad styringsudfordringer på det specialiserede socialområde. Regeringen og KL er enige om, at de økonomiske rammer nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgifterne. Samtidig er regeringen og KL enige om at videreføre det fælles analyseprogram på det specialiserede socialområde, der bl.a. skal identificere initiativer, der kan medvirke til dels at understøtte den faglige udvikling på det specialiserede socialområde, dels at understøtte kommunernes prioriteringsmuligheder på området. Styrket ankepraksis på socialområdet Ankestyrelsens praksis har i samspil med lovgivningen og den kommunale praksis betydning for borgerens retssikkerhed og kommunernes styringsrum på socialområdet. Parterne har i fællesskab gennemført en analyse af, hvordan ankesystemet inden for udvalgte bestemmelser i serviceloven påvirker kommunernes handlerum og mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret, forebyggende og rehabiliterende indsats for borgeren. Analysen viser, at der er potentiale for at styrke området til gavn for borgerne gennem en række initiativer målrettet Ankestyrelsen, kommunerne og de lovgivningsmæssige rammer."

2020

"Der har været en betydelig stigning i antallet af borgere, som modtager en social indsats efter serviceloven. Det skyldes både en omlægning mod tidligere og lettere indsatser, og at der har været en positiv udvikling i levetiden hos borgere med visse typer af fysiske og psykiske handicaps, men også en udvikling, hvor flere børn og voksne diagnosticeres med en psykiatrisk lidelse.

Det udfordrer kommunerne. Parterne vil derfor igangsætte et nyt og fælles samarbejde og i fællesskab undersøge, hvad der ligger bag den store aktivitetsstigning, der har været på socialområdet.

Et fælles arbejde skal danne grundlag for en drøftelse af, hvordan indsatsen tilrettelægges og prioriteres mest hensigtsmæssigt for forskellige målgrupper. I arbejdet inddrages kommunernes erfaringer med rehabilitering og med at iværksætte hurtige og lette forebyggende indsatser, som kan støtte borgerne, inden de får behov for mere indgribende indsatser. Herudover vil erfaringer fra udlandet blive inddraget i arbejdet.

Regeringen og KL vil som en del af det nye, fælles samarbejde også undersøge kommunernes tildeling (visitation) til konkrete indsatser på det specialiserede voksenområde, ligesom parterne vil afdække, om der er behov for at give kommunerne bedre lovgivningsmæssige rammer for at arbejde forebyggende. Endelig vil parterne igangsætte initiativer, der bidrager til at skabe mere gennemsigtighed i takststrukturen. Regeringen og KL vil invitere Folketingets partier og relevante interessenter til at være en del af det nye, fælles samarbejde."

2021

"Udsatte borgere skal have en social indsats af høj kvalitet, og ressourcerne til indsatsen skal prioriteres og investeres rigtigt. Viden om hvad der virker er med andre ord nøglen til et bedre liv for mange udsatte mennesker og mennesker med handicap. Der er derfor fortsat behov for at styrke og udbygge datagrundlaget på socialområdet for at forbedre beslutningsgrundlaget både lokalt og nationalt. Regeringen og KL er ligeledes enige om i fællesskab fortsat at støtte op om arbejdet med at sikre et klart overblik over målgrupper, indsatser, udgifter og i forlængelse heraf resultater.

Parterne er enige om, at initiativerne skal ligge inden for de eksisterende økonomiske rammer. Med aftale om kommunernes økonomi for 2020 blev der etableret et nyt og fælles samarbejde bl.a. for at undersøge, hvad der ligger bag den aktivitetsudvikling, der har været på socialområdet. Regeringen og KL er enige om at igangsætte en analyse af rammerne for kommunernes indsats og visitation, samt en analyse af evt. lovgivningsmæssige barrierer for at arbejde forebyggende og fleksibelt med udgangspunkt i en lokal vurdering.

Regeringen og KL er enige om at undersøge sammenhængen mellem udgifter og sammensætningen af borgere og indsatser på kommunalt niveau for at belyse, hvad der driver kommunernes udgifter på det specialiserede voksenområde."

2022

"Kommunerne oplever i disse år et udgiftspres på det specialiserede socialområde, som regeringen anerkender også fremadrettet vil forudsætte vanskelige prioriteringer i forhold til de øvrige velfærdsområder i kommunerne. Regeringen og KL er derfor enige om, at kommunerne skal arbejde for, at den fortsatte udvikling af området sker inden for den afsatte ramme. Det nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre og prioritere udgiftsudviklingen i samspil med høj socialfaglighed, så kommunerne har mulighed for at prioritere både til gavn for sårbare borgere og den øvrige borgernære velfærd. Den enkelte kommunalbestyrelse har således inden for lovgivningens rammer ansvar for at sikre en målrettet styring og prioritering af området."