Frederiksberg har landets største nedgang i befolkningen

Folketallet falder i yderkommunerne, men stiger i de store byer og omegnskommunerne. Alligevel er det Frederiksberg, der indkasserer den største nedgang i folketallet, viser nye tal.

Udgivet: 11/11/2021

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Kommuner omkring de store byer i Danmark har godt gang i væksten af deres folketal. Imens står yderkommunerne tilbage på perronen, men tallene er ikke overraskende.

Frederiksberg skiller sig dog ud ved, at de har landets højeste nedgang i folketallet, hvis man sammenligner tredje kvartal 2021 med samme kvartal året før. Ikke siden tredje kvartal 2014 har befolkningstallet været så lavt i storbykommunen, som det er ultimo i indeværende kvartal.

Den primære årsag skal findes i, at der i fjerde kvartal 2020 og de to første kvartaler i 2021 var et relativt set stort fald i befolkningstilvæksten i kommunen. Frederiksberg har dog indhentet over halvdelen af det fald i tredje kvartal 2021. Dog ikke nok til at have en positiv vækst.

Forskellen skyldes formentlig, at der var langt færre indvandrere og nettotilflyttere i de tre kvartaler. I den periode var der også coronanedlukninger, og det har derfor også været ekstraordinært svært for udlændinge at flytte til Danmark.

København har som altid den største ændring i folketallet. Ændringen fra 2020 til 2021 var således 5.677. Det skal dog ses i lyset af, at hovedstaden før coronaen lå på en stigning på mellem 10.000 og 11.000 om året. Det har således været en meget lav vækst, København har haft. Dog er væksten steget fra året før, hvor stigningen kun lå på 4.915 fra tredje kvartal 2019 til samme kvartal i 2020.

Jonas Bjørn Jensen (S), der er medlem af økonomiudvalget i Københavns Kommune, har tidligere argumenteret for hos NB-Økonomi, at en meget høje befolkningstilvækst berettiger et meget højt anlægsbudget. Men Københavns befolkningstilvækst er halveret i både 2020 og 2021, hvis man sammenligner med årene inden.

Læs også:
København planlægger at bruge 24 procent af kommunernes anlægsramme

Sidst opdateret: 11/11/2021 - 11:27

Emner: Frederiksberg Kommune, Bosætning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]