Finansminister Nicolai Wammen (S) lægger nu op til en mere forsigtig kurs for finanspolitikken, hvor kommunerne selv skal finde penge til velfærdsforbedringer, og hvor anlægsloftet skal nedjusteres.

Om det skyldes, at økonomien er i stærk vækst og man derfor træder på bremsen, eller om det er fordi finansministeren er begrænset af det finanspolitiske råderum frem mod 2025, ville han midlertidigt ikke svare på. Han lagde til gengæld ikke skjul på, at man gerne ser, at regionerne og kommunerne selv finder flere penge til velfærdsforbedringer.

"De bud kommunerne har haft, og for den sags skyld også til dels regionerne på, hvor stor aftalen [Økonomiaftalen for 2022, red.] skal være med dem hver især, det kommer vi ikke til at kunne opfylde. Vi kommer til at lave nogle fornuftige aftaler til gavn for borgerne, og i den forbindelse har vi jo også sagt til både regioner og kommuner, at vi vil gerne se på, hvordan man bruger de penge man allerede får, bedre," sagde finansministeren tirsdag.

Samtidig sagde han om den forøgelse og midlertidige fjernelse af anlægsloftet, som man har benyttet under de seneste halvandet år, at det ikke er noget, som hverken kommunerne eller regionerne skal forvente at se i økonomiaftalen for 2022.

"Jeg tror ikke jeg røber nogle statshemmeligheder ved at sige, at det værktøj får vi nok ikke brug for i denne her kommune- og regionsaftale. Og i den forstand kan man sige, at der er en mere forsigtig tilgang, fordi behovet ikke er der længere," sagde han, hvorefter han understregede, at der stadig skal være penge til anlægsopgaver på de mest centrale velfærdsområder.

Talte om fortiden i stedet for fremtiden

Ved tirsdagens pressemøde var finansministeren ikke meget for at tale om effektiviseringer i den offentlige sektor, selvom hverken konjunkturerne eller råderummet tilsiger, at man indenfor de nuværende rammer kan øge forbruget væsentligt.

I forhold til konkrete effektiviseringer talte han således kun om, at kommunerne eksempelvis kan spare på konsulenter, hvilket også tidligere har været regeringens skydeskive.

I stedet nævnte Nicolai Wammen gentagende gange, hvordan den nuværende regering i de to foregående økonomiaftaler har løftet kommunernes økonomi mere end den tidligere regering, og at man har forpligtet sig på at give penge til at dække de stigende udgifter til demografien.

Men selv efter gentagende spørgsmål fra NB-Økonomi var der ikke et klart svar fra finansministeren på, om man skal forstå regeringens kursskifte som et udtryk for, at man er ramt af et begrænset råderum eller at man skal lette på speederen på grund af opsvinget i økonomien.

Han sagde dog, at i forhold til det råderum man har, der skal man se på, hvordan man bruger pengene bedst muligt, fordi 11 milliarder ud af de 19 milliarder allerede er afsat til at dække de stigende udgifter til demografien.

"Så er der jo også mange andre ting, vi gerne vil, i forhold til klima, i forhold til politi, i forhold til kriminalforsorg, i forhold til at få by og land til at hænge bedre sammen, og det gør, at vi selvfølgelig skal se på hver krone, hvordan vi bruger dem bedst, og det gælder også vores kommuner og regioner," sagde finansministeren.

Han ville heller ikke komme ind på, om man også i de kommende år vil se, at regeringen ikke vil dække mere end kommunernes demografiske udgifter, men fremhævede i stedet det positive ved, at man faktisk dækker demografien.

"Regeringen har også sagt, at vi i forbindelse med kommune- og regionsforhandlinger og for den sags skyld finanslovsforhandlinger vil sørge for, at når der kommer flere børn og ældre, så vil vi betale den ekstraregning, det fører med sig. For kommunernes tilfælde, så svarer det til, at vi til næste år alene af den grund vil tilføre kommunerne 1,25 milliarder kroner mere. Så det er ikke sådan, at vi ikke kommer til at give kommunerne flere penge," sagde Nicolai Wammen.

Fakta - Sådan svarede Nicolai Wammen på spørgsmålene fra NB-Økonomi:

NB Økonomi: Vi talte sammen i sidste uge omkring de her økonomiaftaler med regionerne og kommunerne, og her virker det som om, at man fra regeringens side måske er lidt mindre ekspansiv i de her aftaler, end man har været i hvert fald sidste år. Er det et udtryk for, at man er begrænset af råderummet, eller er det mere et udtryk for, at man er begrænset af konjunkturpolitikken, hvor man nu måske skal lette foden en anelse fra speederen?

Wammen: "Vi har jo i forbindelse med coronasituationen, når vi har talt med regionerne og kommunerne, sagt flere ting til dem:

For det første: At selvom vi her er i en svær situation, så er det vigtigt for regeringen, at når der heldigvis kommer flere børn og ældre, så følger der også penge med. Det var ikke tilfældet under den tidligere regering, og det gjorde, at kommunerne og regionerne kunne starte ethvert budgetår med at skære ned alene af den grund.

For det andet, at de ekstraordinære covid-19 udgifter, som man har haft ude i regionerne og kommunerne, dem går vi ind og dækker.

Så gjorde vi også det, at vi sagde, at vi på daværende tidspunkt var meget bekymrede for, hvordan det ville se ud for bygge- og anlægsbranchen. Derfor skruede vi op for, og endda et enkelt år sagde, at der var intet loft for, hvilket der jo normalt er i en kommune- og regionsaftale, hvor meget man måtte bruge. Og det har også været med til at sætte gang i hjulene. Jeg tror ikke jeg røber nogle statshemmeligheder ved at sige, at det værktøj får vi nok ikke brug for i denne her kommune- og regionsaftale.

Og i den forstand kan man sige, at der er en mere forsigtig tilgang, fordi behovet ikke er der længere, men der vil jo stadigvæk være en række anlægsopgaver, der skal løses i forhold til hospitalsbyggerier, i forhold til skoler, i forhold til daginstitutioner og i forhold til vores ældrepleje. Så vi finder et fornuftigt leje med kommunerne og regionerne, også på deres anlægsudgifter."

NB-Økonomi: Men på drifts- og serviceudgifterne der lyder det som om, at man ikke vil dække meget mere end det demografiske træk og covid-19 merudgifterne. Skal det forstås som om, at man i de kommende år skal vende sig til, at forbedringer af velfærden de skal komme fra effektiviseringer af den offentlige sektor frem for en finanspolitisk stimuli?

Wammen: "Der er jo stadigvæk meget stor forskel på den måde den her regering og den tidligere regering håndterer aftalerne med kommunerne og regionerne. Hvis man ser på hvad vi har givet af ekstra økonomi til kommunerne, så er de to seneste aftaler som denne her regering har lavet i vores levetid, der er der et større samlet løft end de ti aftaler tilsammen, der kom forud. Oveni det, så har vi så også sammen med finanslovspartierne lavet forbedringer når det gælder folkeskolen, i forhold til daginstitutioner og også på psykiatriområdet og de 1.000 ekstra sygeplejesker.

Så vi har givet et markant bidrag til, at vi kan styrke velfærden. Betyder det, at alle problemer er løst ude i vores kommuner og regioner? Nej, det gør det ikke. De arbejder hårdt hver dag for at få leveret den bedst mulige service til borgerne. Men det betyder, at udgangspunktet i dag er et helt anderledes udgangspunkt, end det var for to år siden.

Regeringen har også sagt, at vi i forbindelse med kommune- og regionsforhandlinger og for den sags skyld finanslovsforhandlinger vil sørge for, at når der kommer flere børn og ældre, så vil vi betale den ekstraregning, det fører med sig. For kommunernes tilfælde så svarer det til, at vi til næste år alene af den grund vil tilføre kommunerne 1,25 milliarder kroner mere. Så det er ikke sådan, at vi ikke kommer til at give kommunerne flere penge. Men, når det så er sagt, så må jeg også sige, at de bud kommunerne har haft, og for den sags skyld også til dels regionerne på, hvor stor aftalen skal være med dem hver især, det kommer vi ikke til at kunne opfylde. Vi kommer til at lave nogle fornuftige aftaler til gavn for borgerne, og i den forbindelse, har vi jo også sagt til både regioner og kommuner, at vi vil gerne se på, hvordan man bruger de penge man allerede får, bedre. Det kunne eksempelvis være konsulentpenge, som man i stedet for at bestille rapporter og undersøgelser for dem, brugte dem på mere borgernær service, og det kunne også være andre ting. Og det er noget af det, vi sidder og diskuterer med dem faktisk lige akkurat i det her lokale, når I ikke er på besøg."

NB-Økonomi: Men lige præcis det her skifte, som vi snakker lidt om, fra tidligere års økonomiaftaler til en, hvor man nu måske skal kigge lidt mere på effektiviseringer, er det på grund af en økonomisk redegørelse, som siger at det går rigtig godt med økonomien, eller er det fordi man er begrænset af det finanspolitiske råderum frem mod 2025?

Wammen: Vi har jo et finanspolitisk råderum frem til 2025 på cirka 19 milliarder kroner, og af dem har vi på forhånd afsat cirka 11 milliarder kroner, der skal gå til, at når der heldigvis kommer flere børn og ældre, så dækker vi den merudgift. Så er der jo også mange andre ting, vi gerne vil, i forhold til klima, i forhold til politi, i forhold til kriminalforsorg, i forhold til at få by og land til at hænge bedre sammen, og det gør, at vi selvfølgelig skal se på hver krone, hvordan vi bruger dem bedst, og det gælder også vores kommuner og regioner. Jeg har selv været borgmester, og det er jo en integreret del af jobbet, at man hele tiden skal se, om man kan få mere for de penge man nu har, og den gode nyhed er så under den her regering, så har man - i modsætning til den tidligere regering - også sørget for, at når der kommer flere børn og ældre, jamen så følger pengene med.