Faktum er, at der ikke siden 1987 har været en indenrigsminister med bopæl udenfor hovedstaden eller en af universitetsbyerne.

Og faktisk gælder det også Kaare Dybvad, som flyttede til Christianshavn efter han fik sit andet barn i 2019.

Ingen indenrigsministre med bopæl i provinsen siden 1987

Britta Schall Holberg og Knud Enggaard er de seneste indenrigsministre som boede i en af provinsens landkommuner, men dengang fyldte diskussionen om balancen mellem land og by ikke nær så meget - ja ordet Udkantsdanmak var end ikke opfundet.

Da Socialdemokratiet overtog magten med Birte Weiss i Indenrigsministeriet var fokuspunkt at redde de store universitetsbyer og især København fra fallit. Selv i nullerne, mens Lars Løkke residerede i Indenrigsministeriet, var udkantskommuner ikke opfundet.

Faktisk var det sådan, at den daværende Nakskov Kommune klagede over, at en teknikalitet i den kommunale udligning straffede områder med stor vækst i beskæftigelsen urimeligt, hvilket gik ud over den lollandske kommune.

Udkanten blev politisk varm efter valget i 2015

Nedturen for provinsen startede først for alvor efter finanskrisen. Den dominerende forklaring var i de første år, at befolkningens søgen mod de store byer var en naturlig udvikling, som man nok kunne mildne konsekvenserne af, men ikke grundlæggende ændre.

Den afledte nedtur for provinsen blev frem til i torsdags altid administreret af en minister, som i en længere periode havde haft sit udgangspunkt i hovedstadsområdet.

Både Bertel Haarder, Margrethe Vestager og Astrid Krag stammede fra provinsen udenfor de store universitetsbyer, men de var veletablerede i hovedstaden, da de blev ministre.

Selvom Venstre i slutningen af valgkampen i 2015 satte balancen mellem land og by på dagsordenen, røg den nye indenrigsminister Karen Ellemann (V) direkte ind i en politisk øretæve, da hun troede storbyforældrenes drømme om at slippe for at smøre madpakker, også levede hos småbørnsforældrene i provinskommunerne.

Sagen om tilbagetoget på tvungen frokost i alle daginstitutioner omtales stadigvæk blandt provinsborgmestre som symbolet på en minister fra hovedstaden, der ikke forstod provinskulturen.

Nu er fokus mindre på rig kontra fattig og mere provins kontra de store byer

Socialdemokratiet tog i valgkampen 2019 udkantsdagsordenen til sig. Men det var ikke den vinkel, som blev styrende, da regeringen fremlagde sit forslag til en reform af den kommunale udligning.

Godt nok blev yderkommunerne de store vindere, men det skete under en parole om lige vilkår i rige og fattige kommuner - og det centrale blev, at de rige i Nordsjælland med de dyre biler i carporten skulle betale mere.

Med udnævnelsen af Kaare Dybvad har Danmark dermed fået sin første indenrigsminister i mere end 30 år, som i sit tankesæt har et klart og entydigt udgangspunkt i provinsen.

Selvom ministeren senest har fulgt trenden og flyttet til Christianshavn tæt på sit eget og kærestens job, så viser taler og bøger, at rødderne og stoltheden ligger i hans identitet som “Holbæk-dreng“. Dermed opfylder han til fulde den oprindelige betydning af ordet provinsiel inden det primært blev et nedsættende ord.

Dengang betød provinsiel: “som hører til, er præget af, karakteristisk for (livet i) ell. stammer fra provinsen”.