Konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor har stået næsten bomstille de seneste ti år. I kommunerne er der samlet sket en meget lille stigning. I regionerne et lille fald og i staten er der stort set status quo.

Det viser en analyse fra Dansk Industri, som dokumenterer, at kun omkring en fjerdedel af de opgaver, der i princippet kan sendes i udbud, faktisk bliver det.

“Vi må konstatere, at det er 10 års stilstand. Vi har ikke formået at rykke nævneværdigt på den del af den offentlige opgavevaretagelse, der er i fri og åben konkurrence. Det er på alle måder dybt skuffende,” siger branchedirektør i DI, Jacob Scharff til NB-Økonomi.

I 2024 blev der konkurrenceudsat opgaver for 136,6 mia. kr. ud af et samlet potentiale på 527,7 mia. kr. Dermed bliver opgaver for omkring 391 mia. kr. fortsat løst uden konkurrence ( stat+regioner+kommuner)

(Artiklen fortsætter under kortet)

Kommunerne fylder mest – men står stille

Kommunerne står for langt den største del af de udbudsegnede opgaver.

Her blev der i 2024 konkurrenceudsat opgaver for 81,5 mia. kr., mens opgaver for over 200 mia. kr. fortsat løses uden udbud.

Ifølge Jacob Scharff er forklaringen ikke primært teknisk – men politisk og ledelsesmæssig.

“Grundlæggende handler det om vilje og åbenhed til at invitere private ind i samarbejdet. Den vilje er ikke på det niveau, som vi kunne ønske os,” siger han.

Samtidig peger han på, at forskellene mellem kommunerne er markante.

“Nogle kommuner udbygger samarbejdet med private, mens andre går tilbage. Men det, der præger billedet mest, er stilstand – små hop på stedet gennem 10 år,” siger Jacob Scharff.

Kun 25 ud af 100 kroner i konkurrence

Ifølge DI er problemet ikke kun, at niveauet er lavt – men også at det er fastlåst.

“Når vi bruger 100 kroner i den offentlige sektor, så er det kun cirka 25 kroner, der er i fri og åben konkurrence. Det står i skærende kontrast til den private sektor, hvor vi som borgere forventer konkurrence. Men i det offentlige accepterer vi, at tre fjerdedele ikke er konkurrenceudsat. Det er simpelthen ikke godt nok,” siger Jacob Scharff.

Stort potentiale – hvis kommuner vil lærer af hinanden

Analysen peger samtidig på et betydeligt potentiale.

Hvis kommuner løfter sig til det niveau, de bedste allerede har opnået, kan andelen af konkurrenceudsatte opgaver stige fra cirka 26 pct. til godt 42 pct.

Det svarer til yderligere konkurrenceudsættelse for omkring 45 mia. kr.

Forklaringen er blandt andet store forskelle mellem kommunerne – også inden for de samme opgaver.

Ifølge DI kræver det dog en mere systematisk indsats.

“Hvis man ikke har lagt en plan, og ikke har afdækket, hvor der er flere muligheder for at skabe konkurrence, så sker der jo ikke noget. Så bliver man fastholdt i en opfattelse af, at det nuværende niveau er fint,” siger Jacob Scharff.

Ikke det samme som privatisering

Tallene dækker dog ikke nødvendigvis over, at opgaverne overgår til private virksomheder.

Opgaver, som sendes i udbud, men hvor det offentlige selv vinder via et bud, tæller også med. Dermed er der forskel på at konkurrenceudsætte og faktisk at udlicitere.

Kvalitet afhænger af udbuddet

DI afviser samtidig, at konkurrence i sig selv er en garanti for bedre løsninger – men peger på, at det ofte giver bedre resultater, hvis det gøres rigtigt.

“Der er solid erfaring for, at konkurrence kan styrke både kvalitet, innovation og omkostningsbevidsthed. Men det kræver, at udbuddene er ordentligt forberedt, og at man stiller klare krav til kvaliteten,” siger Jacob Scharff.

Han peger samtidig på, at dårlige erfaringer ofte skyldes for ensidig fokus på pris.

“Man må ikke falde i den fælde at tro, at private automatisk kan levere det hele meget billigere. De dårlige eksempler opstår typisk, når man går efter den laveste pris uden at sikre kvaliteten,” siger han.