Omkring en tredjedel af landets kommuner har nu indgået budgetaftaler. Rigtig mange forsøger at styrke både skole- og ældreområdet. Nogle steder er kæmpe anlægsprojekter på vej, mens man andre steder som eksempelvis i Helsingør holder igen for at fokusere på renoveringer.

Ofte er der store flertal bag de nye budgetter, men i Silkeborg er modstanden til at tage og føle på.

Bag Silkeborgs nye budgetaftale står Socialdemokratiet, Venstre, SF og Liberal Alliance. Sammen har partierne 21 ud af byrådets 31 pladser. Dermed står 10 byrådsmedlemmer udenfor.

Én af dem er Johan Brødsgaard fra Radikale Venstre, der kritiserer aftalen for at være økonomisk uholdbar.

"At jeg ikke er en del af aftalen hænger grundlæggende sammen med manglende finansiering af en i øvrigt på indholdssiden god aftale. Men vi kan se, at vi kører lige lukt mod at have 0 kroner i kassen om to år," siger Johan Brødsgaard (R) til NB-Kommune.

Giver opgaven videre

I Silkeborg Kommune er der en politisk målsætning om at have 500 millioner kroner i kommunekassen i gennemsnit hvert år. Men det kan man ikke overholde på længere sigt med den nye aftale.

En prognose, som kommunen har vedlagt budgettet, viser, hvordan budgetaftalen før førstebehandlingen af den ville give en negativ beholdning i kommunekassen i januar 2029. Efter justeringer i førstebehandlingen falder kassebeholdning i stedet kun til under 400 millioner i samme periode, viser prognosen. Prognosen viser også, at kassebeholdning stiger til op mod en millard i det kommende år.

"Budgetparterne er opmærksomme på, at aftalen ikke rummer økonomi til at løse de opgaver, som følger af en række reformer og centrale aftaler om forandringer i kommunerne. Det bliver en opgave for det kommende byråd," står der i en pressemeddelelse fra kommunen.

Og det er netop dét, Johan Brødsgaard er uforstående overfor.

"Jeg tror sådan set godt, der kan rettes op på det, men den opretning kommer især til at kræve enten, at man skruer markant op for indtægterne, eller også at man kommer til at se ind i nogle relativt store besparelser," siger han og fortsætter:

"Og det er jo min pointe, at jeg synes, at det er uordentligt at give videre til det næste byråd. Jeg kan undre mig over, hvordan flere forligspartier sådan set erkender, at det er en præmis for den her aftale."

Kathrine Frølich fra SF er omvendt glad for budgetaftalen, og hun mener, at det er vigtigt at investere de penge, kommunen har, når de har mulighed for det.

"Når vi taler økonomi, så har vi forventeligt omkring en milliard kroner i likviditet omkring årsskiftet. Ærligt talt mener jeg, at det ville være uansvarligt ikke at investere en del af de penge i vores borgere. Hvis vi ikke handler nu, kan det blive både menneskeligt og økonomisk dyrt på sigt," siger hun til NB-Kommune og fortsætter:

"Ved kommunaløkonomi, er der altid usikkerheder, især når vi kigger ud i fremtiden. Skulle det blive nødvendigt, ser jeg det som en mulighed, at vi kigger på, om der er noget af det planlagte på anlægssiden, som kan rykkes."

Velfærd og anlæg

I budgetaftalen bliver både folkeskoler, dagtilbud og ældre prioriteret.

Folkeskolerne får tilført 12 millioner kroner om året, 6,5 millioner kroner går til at sikre bedre normeringer i dagtilbud, og over to år får ældreområdet 10 millioner kroner til en omstillingspulje som følge af sundhedsreform og ny ældrelov.

På anlægssiden bliver der blandt andet sat 250 millioner kroner af til nye veje, 65 millioner kroner til et nyt plejecenter og 33 millioner kroner til et nyt børnehus.

Se de øvrige kommuners budgetaftaler, som NB-Kommune løbende dækker, her: https://www.nb-kommune.dk/temaer/budget-2026