- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ringsted Kommune lander tidlig budgetaftale

Udgivet: 14/08/2025

Del artiklen:

I Ringsted Kommune har man bekræftet budgetaftalen og dermed er en af de første aftaler i hus. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. Kommunen indgik allerede sidste år en toårig aftale og derfor er den allerede på plads.

"Jeg er glad for, at hele byrådet står sammen om at holde fast i vores toårige budgetaftale. Det giver ro og stabilitet om vores økonomi til gavn for borgere, virksomheder og medarbejdere. Samtidig har vi mulighed for at bruge ekstraordinære indtægter på udvikling og til at gøre Ringsted til en endnu mere attraktiv kommune, hvor vi fortsætter vores høje ambitionsniveau," siger borgmester Klaus Hansen (V).

Kommunen budgetterer med et overskud på 35 millioner kroner i 2026. Det samlede driftsbudget for Ringsted Kommune vil i 2026 udgøre 2.908 millioner kroner, mens det samlede anlægsbudget vil udgøre 123 millioner kroner. 

Forligskredsen er derudover enig om at etablere en særskilt økonomi for udviklingen af et nyt boligområde i Hulemarken. Projektet får i alt 77 millioner kroner over tre år.

Budgettet vil blive sendt i høring den 26. august og skal vedtages endeligt af Byrådet den 6. oktober 2025.

PDF åbnes i et nyt vindue

Om budgetaftalen

PDF åbnes i et nyt vindue

Investeringsforslag

Vi samler budgetforligene i den takt, de falder på plads. Du kan finde dem her: https://www.nb-kommune.dk/temaer/budget-2026

RMN

Sidst opdateret: 29/09/2025 - 15:11

Temaer: Budget 2026

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]