Jo længere østpå i Danmark man bevæger sig, jo mere skal borgerne kæmpe om en plads i idrætshallen eller en bane i svømmehallen. Det viser tal fra Danmark Statistik, som NB-Økonomi har gennemgået.

I Københavns Kommune er der eksempelvis 15 idrætshaller pr. 100.000 indbyggere, hvor der i Lemvig Kommune er 116 haller pr. 100.000 indbyggere. NB-Økonomi har vægtet idrætshallerne på baggrund af deres areal, for bedre at kunne sammenligne tallene på tværs af kommunerne. Læs mere om NB-Økonomis vægtning af idrætshallerne i bunden af artiklen.

Nedadgående tendens fortsætter

Fra 2017 til 2021 faldt antallet af idrætshaller i Københavns Kommune fra 16,1 pr. 100.000 indbyggere til 15,6. Fra 2021 til 2023 er tallet igen faldet. Der er nu 14,95 idrætshaller pr. 100.000 indbyggere. Det er et fald i mindre idrætshaller samt en befolkningstilvækst, der er årsag til nedgangen.

Det var ellers den forrige regerings intention at øge antallet af idrætsfaciliter i hovedstaden. I et udspil fra 2021 lagde den daværende S-regering op til at afsætte en milliard kroner til et løft af idrætsfaciliter i København og Frederiksberg Kommune.

Omvendt er der i Frederiksberg Kommune kommet to nye mindre haller til, og det betyder en lille stigning på 0,1 flere haller pr. 100.000 indbyggere end i 2021.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Muligheden for at dyppe tæerne er også bedre i den vestlige del af Danmark. Igen topper Lemvig Kommune med 25 svømmehaller pr. 100.000 indbyggere, hvor tallet for Københavns Kommune er 3,2.

Fredensborggensere må forsat hoppe i havet

Fredensborg Kommune er sammen med Fanø og Samsø de eneste kommuner uden en svømmehal. Det har ellers længe været planen, at Fredensborg skulle udtræde af den klub. For borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen (A), har en svømmehal i mange år stået højt på den politiske ønskeliste:

"Vi er en kystkommune, og dengang min datter gik i folkeskole, kunne halvdelen af eleverne i klassen ikke svømme. Det burde vi kunne gøre bedre"

Arbejdet med at få en svømmehal til kommunen skulle ellers været begyndt i 2024, men grundet kommunens store anlægsprojekt: Fremtidens Nivå Bymidte, hvor der blandt andet opføres ny SFO og idrætshal, må svømmehallen se sig henset til år 2028 i anlægsbudget.

"Det er en politisk prioritering. Det er vigtigt, at der i byrådet er brede flertal bag store anlægsprojekter. I den her omgang har vi prioriteret bymidten", siger borgmesteren.

Færre mennesker om de samme faciliteter

Udviklingen de sidste fem år tegner et billede af færre idrætsfaciliter pr. indbygger til borgerne i og omkring de større byer. Omvendt tyder det på, at der i yderkommuner generelt bliver bedre plads i gymnastiksalene og på fodboldbanerne. Væksten i yderkommunerne drives primært af faldende folketal til et uændret antal faciliteter.

Kortet nedenfor viser udviklingen i idrætsfaciliteter pr. 100.000 indbyggere fra 2018-2023.

FAKTA - Udviklingen i idrætsfaciliteter

Idrætsfaciliteter medtaget: Atletikanlæg, Badmintonhaller, Curlinghaller, Fitnesscentre, Fodboldanlæg, Golfanlæg, Store idrætshaller 800 m2 og derover (vægtet), Små idrætshaller (300-799 m2, vægtet), Idrætslokaler/sale (under 300 m2, vægtet), Rideanlæg, Skydeanlæg, Is- og skøjteanlæg, Svømmeanlæg, Tennisanlæg og Tennishaller.

FAKTA - Sådan har vi vægtet idrætshaller:

Danmarks Statistik opdeler idrætshaller i tre forskellige kategorier: Idrætshaller på 800 kvadratmeter og derover, idrætshaller på mellem 300 og 799 kvadratmeter og idrætshaller under 300 kvadratmeter. Når vi har summeret idrætshallerne, har de store idrætshaller vægtet 1, de mellemstore idrætshaller har vægtet 0,5 og de små idrætshaller har vægtet 0,2. Dermed har vi kunnet sammenligne antallet af idrætshaller på tværs af kommuner.