
Det har lange udsigter, før Tranæs-anbefalingerne får effekt. Derfor kæmper kommunerne igen med budgetterne i år. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)
Borgmester: Budgetforhandlingerne bliver svære på trods af Tranæs-forslag
I økonomiaftalen blev flere af Tranæs-udvalgets forslag vedtaget, så kommunerne kunne få mere styr på økonomien på socialområdet. Men der går lang tid, før kommunerne kan mærke effekterne, siger borgmester.
Udgivet: 17/08/2023
De økonomiske anbefalinger fra Tranæs-udvalget, som regeringen og KL (Kommunernes Landforening) blev enige om at gennemføre med økonomiaftalen for 2024, kommer ikke til at få en effekt på kort sigt.
Sådan lyder budskabet fra Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K). Derfor ser kommunerne endnu engang ind i svære budgetforhandlinger. Det skriver NB-Social.
I forbindelse med økonomiaftalen blev regeringen og KL enige om at gennemføre følgende forslag:
- Lånepulje på 1,5 milliarder kroner til at udvide den kommunale botilbudskapacitet.
- Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud.
- Takstlofter på tilbud underlagt selvmøderprincippet.
- Eftersyn af tilsyn med sociale tilbud.
- Nytænkning af merudgiftsydelsen.
- Bedre viden og data
Selvom Benedikte Kiær tager godt imod flere af forslagene - Helsingør Kommune vil blandt andet hurtigst muligt søge om penge fra lånepuljen - så er problemerne så store på det specialiserede socialområde, at det ikke rækker.
"Det er ikke det merforbrug, vi har nu, som vi får håndteret med en lånepulje, men det merforbrug, vi ved, der kommer fremadrettet," siger Benedikte Kiær til NB-Social og fortsætter:
"Vi har jo også nogle borgere, der er på botilbud. Dem kan vi jo ikke bare lige hive ud igen, hvis det eksempelvis er efter servicelovens §108 (der er det længerevarende botilbud, red.)."
En ubalance på 32 millioner
Helsingør Kommune har mange millioner, der er bundet i botilbud - det gælder både de midlertidige og længerevarende botilbud. Ved de længerevarende botilbud, kan kommunen se, at det tager op imod en fjerdedel af budgettet på det specialiserede socialområde.
Hvis man så derudover tilføjer de botilbudslignende tilbud, så kommer vi op på halvdelen af det, kommunen bruger på det specialiserede socialområde.
Ifølge Benedikte Kiær havde Helsingør Kommune i foråret en ubalance på det specialiserede socialområde på 32 millioner. Ved at bygge et nyt botilbud, som kommunen så ville kunne bruge frem for private leverandører, forventer Helsingør Kommune at kunne finde to til tre millioner.
Der er således lang vej igen, hvis kommunen skal genskabe balancen på det specialiserede socialområde.
Benedikte Kiær mener, at der både skal arbejdes videre med Tranæs-udvalgets forslag, så der blandt andet kan komme mere konkurrence og større gennemsigtighed på botilbudsområdet samt mere data og viden.
"Men så handler det også om at erkende, man nok også skal tilføre flere penge - medmindre man synes, det er helt fint, det specialiserede socialområde æder af alle andre områder."
Man kan læse en længere version af artiklen for flere detaljer på NB-Social.
Sidst opdateret: 21/08/2023 - 09:42
Temaer: Det specialiserede socialområde
Emner: Socialøkonomi, Helsingør Kommune, Det specialiserede socialområde









































