Allerede til efteråret når den endelige rapport fra det såkaldte Tranæsudvalg offentliggøres, har KL og regeringen aftalt at mødes for at drøfte en række yderligere tiltag, som skal sikre, at handicapområdet i fremtiden kan holde sig indenfor en uændret øknomiske ramme. Det fremgår af aftaleteksten i økonomiaftalen.

Især en række handicaporganisationer har ellers rost regeringen for, at den kun gennemfører de seks forslag.

"Regeringen har lyttet til vores kraftige advarsel om at følge de mest problematiske anbefalinger fra et ekspertudvalg på socialområdet og har kun taget mindre vidtgående anbefalinger med," sagde formand for DH, Thorkild Olesen.

Her hentyder Thorkild Olesen blandt andet til forslagene om at ændre servicelovens formålsparagraffer, så økonomi skulle vægtes ligeså højt som faglige hensyn, samt ændringer af Ankestyrelsen, så den skulle se på helheden og tage højde for økonomiske konsekvenser.

Men nærlæser man økonomiaftalen, kan man se, at de forslag stadig kan blive en realitet.

I aftalen står der:

"Regeringen og KL noterer sig, at ekspertudvalget har fremlagt en række pejlemærker, der skitserer ekspertudvalgets ambitioner på området og det videre arbejde i spor 1. Samtidig arbejder ekspertudvalget i efteråret 2023 videre med øvrige anbefalingsspor omhandlende forebyggelse, fokus på kerneopgaven, viden om hvad der virker samt progression for borgeren. Ekspertudvalget afleverer deres endelige anbefalinger ved udgangen af 2023. Regeringen og KL er enige om at drøfte anbefalingerne, når disse foreligger."

Det vil altså sige, at når udvalget bliver mere konkret på, hvordan de forslag og udvalgets ambitioner kan gennemføres, så skal der forhandles videre. I efteråret ser Tranæs-udvalget blandt andet på, hvordan andre lande har fortolket handicapkonventionen.

De forslag, som Thorkild Olesen kalder for kontroversielle, kan dermed stadig blive en realitet.

Samme budskab havde KL formand Martin Damm faktisk i forbindelse med præsentationen af økonomiaftalen.

"Der er seks af dem (Tranæs-udvalgets anbefalinger, red), der skal omsættes i lovgivning - det står i aftalen - og vi kigger frem og venter på de næste fem - det er vi også enige om, og mødes når de kommer," sagde Martin Damm og fortsatte:

"Vi tager nogle initiativer modsat tidligere (ved tidligere økonomiaftaler, red.), hvor vi sagde, at det ville vi gerne gøre noget ved, men da strandede regeringen typisk i Folketinget og kunne ikke rigtigt gøre noget - hverken på regler eller på det specialiserede socialområde."

DH: Forskel på at drøfte og implementere

NB-Økonomi har spurgt Thorkild Olesen ind til sine udtalelser om, at "regeringen har lyttet til vores kraftige advarsel om at følge de mest problematiske anbefalinger fra et ekspertudvalg på socialområdet og har kun taget mindre vidtgående anbefalinger med."

"Vi ser det som et tydeligt politisk signal fra regeringen, at flere centrale anbefalinger fra ekspertudvalget ikke kom med i økonomiaftalen for 2024, fordi de ikke har nogen gang på jorden. Derfor mener vi ikke, at der er behov for at drøfte de udeladte anbefalinger yderligere. Det er dybt problematiske anbefalinger, og det vil de også være om et par måneder," skriver Thorkild Olesen i et skrifteligt svar.

Viser teksten ikke, at regeringen alene har udskudt implementeringen af de ekstra forslag, men grundlæggende er positiv stemt over for dem - og de facto har lovet KL at se positivt på dem?

"Vi synes i bund og grund ikke, at det er nødvendigt at drøfte de foreløbige anbefalinger yderligere – og heller ikke som en del af en samlet afrapportering fra ekspertudvalget. Vi mener, at de rammer helt skævt og er udarbejdet på et særdeles foreløbigt og mangelfuldt grundlag," skriver Thorkild Olesen og fortsætter:

"Men der er markant forskel på at sige ja til at drøfte noget som en del af et samlet ekspertudvalgs afrapportering - og så at sige, at man har et ønske om at implementere noget. Det er vores klare forventning at forslagene, der nu er blevet afvist én gang, ikke skal gennemføres."

Teksten i økonomiaftalen får heller ikke DH til at skifte strategi, når KL og regeringen går i gang med at behandle den endelige rapport.

"Vores strategi er den samme som nu: At opfordre regeringen og Folketinget til at afvise forslag, der trækker socialpolitikken i en forkert retning, og at opfodre til, at vi altid sætter borgeren i centrum for udviklingen af løsningerne."

Her er de forslag, der kommer på dagsordenen

1. Øget mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer

Ekspertudvalget anbefaler, at kommunernes mulighed for at prioritere og fastsætte lokale serviceniveauer styrkes. I det videre arbejde med udvikling af socialområdet bør der således tages afsæt i et pejlemærke om, at kommunerne legitimt skal have muligheder for at fastsætte lokale serviceniveauer og foretage prioriteringer med afsæt i lokale forhold.

2. Ændring af servicelovens formålsbestemmelse

Ekspertudvalget anbefaler, at servicelovens formålsbestemmelse ændres, så borgerens potentiale og kommunernes mulighed for at prioritere og fastsætte lokale serviceniveauer samt økonomiske hensyn og en helhedsorienteret tilgang ifm. afgørelser gives en mere fremtrædende rolle.

3. Styrket interessentinddragelse og helhedsbetragtning i Ankestyrelsen

Ekspertudvalget anbefaler at styrke hensynet til en helhedsbetragtning i Ankestyrelsens behandling af sager efter serviceloven, herunder ift. økonomiske hensyn og muligheden for lokal fastsættelse af serviceniveau. Ankestyrelsen skal i sin praksis tage højde for de økonomiske hensyn, der ligger til grund for lovgivningen.

Det anbefales derfor, at:

- Ankestyrelsen i forbindelse med principmeddelelser forholder sig til overordnede implikationer for afgørelsens implementering og økonomiske konsekvenser.

- Ankestyrelsens forpligtelse til at søge dialog med interessenter på socialområdet øges, herunder KL og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

4. Øget fleksibilitet i regler om anvendelsen af botilbud

Ekspertudvalget anbefaler, at reglerne vedr. anvendelse af botilbud justeres, så der gives mere fleksible vilkår for anvendelsen af botilbuddene. Dette skal ske for at sikre den rette støtte og hjælp til borgeren, når borgerens behov ændrer sig, og for at sikre en hensigtsmæssig styring og anvendelse af den samlede botilbudskapacitet.

Det anbefales, at der som grundlag for ovenstående iværksættes en afdækning af, hvordan man bedst kan øge fleksibiliteten, herunder hvordan det kan ske bedst muligt inden for Danmarks internationale forpligtelser og under hensyntagen til borgerens retssikkerhed. Afdækningen skal munde ud i at identificere målrettede løsningsmodeller.

5. Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven

Ekspertudvalget anbefaler, at magtanvendelsesreglerne revideres, så de på mest hensigtsmæssig vis kan understøtte kommunernes arbejde med at sikre omsorg, værdighed og tryghed for den berørte gruppe mennesker. Dette skal ske under hensyntagen til borgernes retssikkerhed såvel som til en økonomisk hensigtsmæssig opgaveløsning på området.

Fakta om Tranæs-udvalget:

Tranæs-udvalget har fået til opgave at komme med forslag til, hvordan man skaber en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på det specialiserede socialområde.

Anbefalingerne skal i udgangspunktet være neutrale for de offentlige finanser på langt sigt, og de skal udformes på en måde, der understøtter en stabil økonomisk ramme fremadrettet.

Udvalget belyser og analyserer fem emner. Det drejer sig om:

Foreløbigt har udvalget præsenteret 11 anbefalinger. De anbefalinger kom ud fra de overordnede hensyn:

1. At udvalget vurdere andre rammevilkår for socialområdet vil give mere omsorg og et bedre liv til borgerne for de samme midler.

2. Kommune skal kunne vedtage og gennemføre politiske prioriteringer generelt på velfærdsområderne - både det almene og specialiserede område.

Du kan læse udvalgets anbefalinger herunder.