Der vil i 2024 være 100 millioner kroner ekstra i paragraf 16-puljen - populært kaldet særtilskudspuljen - så den i alt vil udgøre 734,4 millioner kroner. Det fremgår af den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL.

Pengene i puljen skal ifølge teksten "imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner."

I den oprindelig lovtekst er puljen målrettet "særligt vanskeligt stillede kommuner", og i sidste års økonomiaftale var det alene de ekstra penge udover den fastsatte ramme på 350 millioner (2020-priser), som var målrettet de "mest vanskeligt stillede".

Ifølge teksten i år, så er det nu hele puljen, som "udmøntes med henblik på at imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner".

Den præcise målretning af puljen vil fremgå, når Indenrigsministeriet i juni sender et orienteringsbrev til kommunerne om ansøgningsfrister og de præcise kriterier. Men teksten peger i retning af, at puljen vil blive målrettet de fattigste kommuner.

I hvilket omfang, der vil ske en skærpelse af fokus på de fattige kommuner er uklart. Formuleringen kan også være et signal om, at det er spild af tid for alle andre end de 15-20 fattigste kommuner at sende en ansøgning.

De seneste år er der kommet ansøgninger fra op imod 50 kommuner, hvilket rent logisk strider mod hensigten om at hjælpe "de mest vanskeligt stillede" kommuner.

Fakta: Her er teksten i aftalen om særtilskud

"Regeringen og KL er enige om, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes med 350 mio. kr. Det indebærer en forhøjelse på yderligere 100 mio. kr. i forhold til niveauet i 2023. Således er den samlede pulje på 734,4 mio. kr. i 2024. Puljen udmøntes med henblik på at imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner. Fordelingen af særtilskuddet sker på baggrund af en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation."