KL hælder klimaministerens forsøg på at mildne utilfredsheden med ny affaldslov ned ad brættet, og derfor kan striden om betaling af milliardregning stadig vælte de igangværende økonomiforhandlinger.

KL hælder klimaministerens forsøg på at mildne utilfredsheden med ny affaldslov ned ad brættet, og derfor kan striden om betaling af milliardregning stadig vælte de igangværende økonomiforhandlinger. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

KL afviser klimaministers forsøg på at demontere vejsidebombe i økonomiforhandlinger

KL hælder i brev til ordførere klimaministerens forsøg på at løse truende sammenbrud i økonomiforhandlingerne ned ad brættet. Sagen bliver central, når økonomiforhandlinger genoptages i morgen eftermiddag.

Udgivet: 23/05/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Selvom KL ikke vil kommentere de igangværende økonomiforhandlinger med regeringen, så viser breve til en række ordførere i Folketinget, at klimaministerens plan om at finansiere nedlukning af forbrændingsanlæg med kommunernes kassebeholdning stadig kan få økonomiforhandlingerne til at bryde sammen.

KL's formand truede så sent som i sidste uge med at KL ville blokere for en økonomiaftale, medmindre regeringen trak klimaministerens udtalelse om, at en truende milliardudgift som følge af en ny affaldslov skulle dækkes af kommunernes kassebeholdninger.

Læs også:
KL truer regeringen med at forlade økonomiforhandlingerne

Siden da har klima, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forsøgt at gyde olie på vandene ved at love en genforhandling i forligskredsen af puljen til dækning af kommunernes udgifter, hvis milliardtabet bliver en realitet.

"Som vi har gjort opmærksom på hele tiden, er det for KL afgørende, at kommunerne holdes økonomisk skadesløse, når staten beslutter at ændre rammerne. Det er det faste princip, vi arbejder efter i Danmark," hedder det i henvendelsen til ordførerne, som er afsendt efter ministerens udtalelser.

Dermed peger alt på, at KL står fast på sit krav om, at regeringen eksplicit skal trække klimaministerens finansieringsplan tilbage, og dermed bekræfte, at regeringen vil respektere KL's fortolkning af det såkalte udvidede totalbalanceprincip, DUT.

Principperne er fastsat i loven, og siger meget enkelt, at kommunernes økonomiske rammer skal justeres, hvis Folketinget eller regeringen gennemfører ændringer, som giver kommunerne en besparelse eller påfører dem en udgift.

KL's repræsentantskab indkaldt til møde i aften

Sagen har tidligere fyldt meget ved KL's borgmestermøde, og det samme ventes at være tilfældet, når KL's repræsentantsskab mødes i aften klokken 19. Udover at regeringen med sit forslag bryder et princip, som er nærmest helligt for KL, så truer forslaget også et antal kommuner med økonomisk sammenbrud.

Brevet til ordførerne peger samtidig på, at KL er ved at opgive kampen mod selve lovforslaget, og i stedet i stigende grad fokuserer på at holde kommunerne skadesfri rent økonomisk.

Sidst opdateret: 23/05/2023 - 12:36

Temaer: Økonomiaftale

Emner: Økonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]