Med en landsgennemsnitlig beskæftigelsesindsats burde Fredericia og Aalborg kommuner have nogenlunde samme udgifter til overførsler på henholdsvis 6.396 og 6.562 kroner pr. indbygger i 2022. Men mens Fredericia får et socioøkonomisk tilskud på 4.609 kroner pr. indbygger, så skal Aalborg omvendt aflevere 1.074 kroner pr. indbygger i udligning af det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Det viser en beregning på baggrund af nye tal fra STAR, som i nyt benchmark har opgjort hver kommunes forventede og faktiske antal personer på overførsler i 2022. Overførsler inkluderer i opgørelse dagpenge til forsikrede ledige, kontanthjælp og sygedagpenge.

Benchmarkingopgørelsen afslører, at der mellem kommunerne er markant forskel på, hvor mange penge hver kommune forventes at bruge på overførselsudgifter. Mens enkelte kommuner alt andet lige burde bruge under 3.500 kroner pr. indbygger, så har andre kommuner forventede udgifter på over 7.000 kroner pr. indbygger.

Opgørelsen af det forventede antal personer på overførselsindkomst er lavet med udgangspunkt i en lang række lokale forhold vedrørende udbuddet af arbejdskraft, antallet af arbejdspladser og de socioøkonomiske forhold i hver kommune. Desuden er der taget udgangspunkt i, hvor mange ydelsesmodtagere hver kommune havde ved indgangen af 2022.

Tallene viser, at særligt syd- og vestsjællandske, nordjyske og fynske kommuner har højere strukturelle overførselsudgifter end landets resterende kommuner, mens især en stribe kommuner i hovedstadsområdet har strukturelle udgifter under landsgennemsnittet.

I NB-Økonomis beregning er der ikke taget højde for, hvilken af de tre overførsler, der er dominerende i kommunen. I stedet har vi taget udgangspunkt i en fast udgift til alle tre grupper på 115.000 kroner pr. ydelsesmodtager. Det svarer cirka til kommunernes udgifter efter den gennemsnitlige statsrefusion.

Den præcise udgift vil dog variere på tværs af kommunerne på baggrund af typen af ydelsesmodtagere og den gennemsnitlige refusionssats, hvorfor de angivede udgifter ikke vil svare præcis til de egentlige udgifter i hver kommune.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Problemet for kommunerne med høje strukturelle udgifter er, at kommunerne som udgangspunkt kompenseres for udgifterne til overførsler gennem bloktilskuddet, hvilket betyder, at alle kommuner får samme statslige kompensation i kroner pr. indbygger.

Det betyder, at hvis man har lavere overførselsudgifter end landsgennemsnittet, så får man en gevinst på den statslige kompensation, og hvis man har højere overførselsudgifter end landsgennemsnittet, så får man et tab.

Her må kommunerne i stedet sætte deres lid til, at det socioøkonomiske indeks fanger forskellene i deres udgifter til overførsler.

Men her viser tallene, at det socioøkonomiske indeks kun i meget begrænset omfang fanger forskellene i kommunernes strukturelle overførselsudgifter. Det betyder, at nogle kommuner bidrager til udligningen gennem det socioøkonomiske udgiftsbehov mens de har højere strukturelle overførselsudgifter end landsgennemsnittet, mens andre kommuner får penge fra det socioøkonomiske udgiftsbehov, mens de har lave strukturelle overførselsudgifter.

I kortet herunder kan du se, hvor meget af den socioøkonomiske udligning, som hver af de kommuner, der modtager udligning fra det socioøkonomiske udgiftsbehov alt andet lige bruger på overførselsudgifter.

(Artiklen fortsætter under kort).

Ser man desuden på de kommuner, der bidrager til udligningen gennem et lavere socioøkonomisk indeks end landsgennemsnittet, så viser tallene, at der også her er meget stor forskel på, hvor godt det socioøkonomiske indeks fanger forskellene i de strukturelle overførselsudgifter.

Eksempelvis har Aarhus og Stevns kommuner stort set samme socioøkonomiske indeks. Men mens Stevns Kommune kan glæde sig over strukturelt at bruge mere end 900 kroner pr. indbygger mindre end landsgennemsnittet på overførselsudgifter, så bruger Aarhus Kommune godt 400 kroner mere pr. indbygger på overførsler end landsgennemsnittet.

Se i tabellen herunder, hvor store forventede overførselsudgifter din kommune havde i 2022, og hvor mange penge man får eller modtager fra udligningen af socioøkonomi.

Med udgangspunkt i tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) på jobindsats.dk, har vi for hver kommune trukket tal for det faktiske og forventede antal ydelsesmodtagere i 2022. På baggrund af tallene har vi beregnet, hvor meget det forventede og faktiske antal svarer til i overførselsudgifter.

Udgiften til overførsler er beregnet ved at tage antallet af ydelsesmodtagere og gange det med 115.000 kroner. Det tal er valgt, fordi det svarer relativt præcis med kommunernes samlede udgifter til sygedagpenge, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige efter statsrefusion, når man dividerer med antallet af ydelsesmodtagere. Her skal man være opmærksom på, at den præcise udgift pr. ydelsesmodtager vil variere mellem kommunerne afhængig af den gennemsnitlige refusionssats og typen af ydelsesmodtagere. Derfor skal udgiften primært ses som en gennemsnitsbetragtning og ikke en eksakt beregning.

Herefter har vi beregnet både den faktiske og den forventede udgift i kroner pr. indbygger ved at dividere udgiften med hver kommunes folketal i midten af året (2022K3). Desuden har vi beregnet hver kommunes afstand til landsgennemsnittet i kroner pr. indbygger.

Efter at have fundet hver kommunes udgift, har vi for hver kommune fundet gevinst/tab fra det socioøkonomiske indeks ved at beregne hver kommunes afstand til landsgennemsnitlige socioøkonomiske udgiftsbehov. Beregningen er foretaget ved at gange hver kommunes socioøkonomiske indeks på det gennemsnitlige socioøkonomiske udgiftsbehov. Herefter har vi fundet afstanden til det landsgennemsnitlige udgiftsbehov for at finde tabet/gevinsten fra udligning. For kommuner, der modtager penge fra udligningen af udgiftsbehovet, har vi ganget afstanden til gennemsnittet med en udligningsgrad på 0,95. For kommuner, der bidrager til udligningen af udgiftsbehovet, har vi ganget afstanden med en udligningsgrad på 0,93.

Til sidst har vi for kommuner, der modtager penge fra den socioøkonomiske udligning udregnet, hvor meget afvigelsen fra landsgennemsnittet i udgiften til strukturelle overførselsudgifter udgør af gevinsten fra den socioøkonomiske udligning. Det har vi gjort ved at dividere afvigelsen i udgiften til overførselsudgifter med gevinsten fra den socioøkonomiske udligning.